Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nikon Z9 bliver ekstremt

Nikon lancerer det professionelle kamera Z9 og to nye objektiver.

Af / 28/10/2021 - 20:02
Nikon Z9 bliver ekstremt

Normalt er professionelle kameraer som dette lynhurtige kameraer, hvor høj skudtakt og fokuspræcision er prioriteret frem for opløsning og billeddynamik. Sådan er det ikke med det kommende Nikon Z9, der både har ekstrem skudtakt og høj opløsning.

Z9 bliver Nikons flagskib blandt de spejlløse full-frame-kameraer og er et rendyrket professionelt kamera med 45,7 megapixel CMOS-billedsensor, 3D-følgefokus, video-optagelse i 8K med 24-60 fps og i 4K med 24-120 fps samt op til 20 raw-billeder i serie uden beskæring.

Det er også det første kamera, der kan skyde 120 fps, men det er så med 11 megapixel opløsning.

DSC 0316 scaled 1

Z9 vil altså efter alt at dømme blive et kamera, der kan bruges til en sportsbegivenhed den ene dag, hvor fart er vigtigt, i studiet den næste dag, hvor opløsning og dynamik er vigtigere, og i skoven dagen efter for at jagte sjældne dyr.

Annonce
Z9, fakta
  • Ny stablet 45,7 Mp full-frame CMOS m. billedstabilisering
  • Expeed 7-processor
  • 20 fps raw, 30 fps jpeg, op til 1.000 billeder
  • 120 fps med 11 Mp opløsning
  • 493 fokuspunkter med 3D-fokus
  • 8K video med 24-60 fps
  • 12 bit raw 8K med 60 fps (kommer i en opdatering)
  • 4K-video med 24-120 fps
  • ProRes 422 HQ-optageformat
  • 10 bit 422 N-Log og HLG
  • Elektronisk lukker ned til 1/32.000 s
  • Vejrbestandigt hus i magnesiumlegering
  • 20 % mindre end Nikon D6
  • ISO 64-25.600, kan udvides til ISO 32-102.400
  • Pris: 47.990 kr.
Z9_back Z9_24-70_2.8_top Z9_front_sield_closed
<
>

Som man kan se af specifikationerne, har Nikon noget at have det i, når de siger, at det er det mest avancerede kamera, de nogensinde har lavet.

Den nye fokusalgoritme kan genkende op til ti forskellige motivtyper (øjne, ansigt, overkrop, hund, kat, fugl, fly, tog, bil og motorcykel) i samme billede samtidig, og man kan vælge et eller flere af motiverne i autofokusmenuen.

DSC 3889 copy scaled 1

Kameraet har to kortpladser til CFexpress-kort, netværkstilslutning, HDMI, indbygget GPS og Wi-Fi-overførsel til software, server eller SnapBridge, og det har en forbedret OLED-søger med 120 Hz og op til 3000 nit lysstyrke.

Touch-skærmen bagpå er vipbar, også i portrætformat, og flere af knapperne er belyst for bedre læsbarhed i mørke.

Z 9 17 USDD KM 0145 copy scaled 1

To nye objektiver

Samtidig med Z9 udsender Nikon to nye objektiver til full-frame-kameraerne i Z-serien.

Nikkor Z 100-400 mm f/4.5-5.6 VR S er en helt ny telezoom med en smart løsning til at bevare tyngdepunktet, når man zoomer. Linse-elementerne indeni skubbes simpelthen fra hinanden, når man zoomer ind, så kameraet ikke bliver fronttungt.

Z6II 100 400 4.5 5.6 front34l copy scaled 1

Telezoomen har 5,5 trins billedstabilisering, og nærgrænsen er opgivet til 75 cm ved 100 mm og 98 cm ved 400 mm. Zoomen er prissat til 23.990 kroner.

24 120mm F4 USDD 9260 copy scaled 1

Nikon udsender også en ny normalzoom, Nikkor Z 24-120 mm f/4 S, som er en handy zoom med udvidet rækkevidde og blænde f/4.0 over hele brændviddeområdet. Den er vejrbestandig og har en nærgrænse på 39 cm, men har ikke billedstabilisering.

Ifølge Nikon bør focus breathing stort set være elimineret, så udsnittet ikke ændrer sig, når man fokuserer. Objektivet vil koste 9.490 kroner.

FTZ II comparison Z 6II 03

Objektivadapteren FTZ II er en ny version af FTZ, hvor den upraktiske klods nedenunder er fjernet, så den er lettere at håndtere, og så den passer bedre til kameraer med vertikalgreb. Såsom Z9. Adapteren koster 2.199 kroner.

400 2.8 TC angle 1

 

Z 400 mm f/2.8 TC VR S og ny køreplan

Nikon fortæller desuden, at de arbejder på en Z 400 mm f/2.8 TC VR S, som er en professionel tele til sport og dyreliv med en indbygget 1,4x telekonverter.

Den vejrbestandige tele har ikke fået nogen lanceringsdato, men er med i Nikons køreplan for kommende objektiver. Sammen med bl.a. en 600 mm, en 800 mm samt en 12-28 mm og en 200-600 mm.

Lens roadmap scaled 1

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Professionel video i lommeformat

Toptrimmet videomaskine

Printer billederne fra mobilen

Endelig, Leica!

Actionkamera med forbedret billedkvalitet

Fjerner alt overflødigt

Tågefilter til Fujifilm X100

Mindste og letteste normalzoom

6K-video med ekstrem dynamik

Superbillig kameradrone

Her er GoPro Hero13 Black

Prof-teknologi i A2-format