Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Leica Q2 Monochrom til sort-hvide billeder

Det eneste kompaktkamera, der ikke kan tage farvebilleder.

Skrevet af / 11/11/2020 - 16:18
Leica Q2 Monochrom til sort-hvide billeder

Det kræver boller at sælge et kamera, der kun kan tage billeder i sort-hvid. Med en billedsensor uden farvefilter får man ingen farvebilleder, men Leica tør godt og udsender det kompakte Q2 i en version med ren sort-hvid full-frame-billedsensor.

Det følger systemkameraet M10 Monochrom, som vi testede tidligere i år.

Læs også Se mere med sort-hvid Før farvefilm fandtes der kun sort-hvid. Her er det digitale kamera, der ikke tager farvebilleder.

Kendere ved, at Leica Q2 måske er det bedste kompaktkamera på markedet, og kameraet overbeviste stort i vores test i 2019.

Q2 til venstre, Q2 Monochrom til højre. (Foto: Leica)

For at understrege, at Q2 Monochrom er et rent sort-hvid-kamera, har Leica også fjernet farverne på selve kameraet, og det er ikke kun det røde logo, der er væk; farverne i markeringerne på objektivet er også skiftet ud med hvid.

Billedsensoren er baseret på den 47 megapixel full-frame-sensor, som vi kender fra Q2, men uden farvefilter undgår man interpolering af de tre farver fra filtrene, som ville give et vist tab af opløsning.

(Foto: Leica)

Leica hævder også, at Q2 Monochrom er i stand til at udvide dynamikområdet med to eksponeringstrin, og kameraet har fået udvidet ISO-området til 100.000.

Ellers er resten identisk med Q2. Såsom den store 3,7 megapixel OLED-søger, touch-skærmen bagpå og den enkle betjening. Objektivet er det samme 28 mm f/1.7 Summilux, og kameraet, der er vejrbestandigt ligesom Q2, kan også optage video i 4K 30 fps – i sort-hvid, selvfølgelig.

Også her er det muligt at beskære billederne i kameraet til 35, 50 og 75 mm brændvidde, altså digitalt, hvis man kan acceptere lidt lavere opløsning – henholdsvis 30, 14,7 og 6 megapixel.

(Foto: Leica)

Fakta
47 Mp full-frame sort-hvid CMOS-billedsensor
28 mm f/1.7
Nærgrænse 17 cm (Macro)
Op til ISO 100.000
• 10 fps
0,15 s fokusrespons
4K med 30 fps, 1080p HD med 120, 60, 30 og 24 fps
3,68 Mp OLED-søger
Toning i blå, sepia og selen
Bluetooth LE, Wi-Fi
App-styring

Leica Q2 Monochrom kommer til salg i uge 47 hos autoriserede Leica-forhandlere, og prisen bliver ca. 45.000 kroner.

(Foto: Leica)

 

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Endelig mere optik til Canon

Kraftfuld retro-blitz

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Lyd & Billede
Scroll to Top