itemprop

Fujifilm X-T4

Med billedstabilisering og flere forbedringer er X-T4 endelig komplet.

De har ikke lavet så mange opdateringer i forhold til forgængeren X-T3, men Fujifilm har opgraderet X-T4 på flere væsentlige områder. Billedsensoren er den samme glimrende 26 megapixel X-Trans CMOS-sensor, som vi testede på X-T3, men her har den fået billedstabilisering med op til 6,5 trins stabilisering.

Fuji har ikke gjort som mange andre, men droppet mekanisk bevægelse af sensorfladen og valgt magnetisk ophæng, som er meget hurtigere og mere præcist, i stedet. Hvilket ifølge Fuji giver otte gange større nøjagtighed sammenlignet med stabiliseringen i X-H1.

(Foto: Fujifilm)

Ny touch-skærm

Billedstabiliseringen kan kombineres med digital stabilisering på video, hvilket leder os til den næste opgradering. En vip- og vridbar touch-skærm, som ofte er mere praktisk, når man filmer, men også ved makro-optagelse og i andre situationer.

(Foto: Fujifilm)

Mange nye funktioner

Kameraet kan optage video i 4K-opløsning med op til 60 fps og med 10 bit video og F-Log, men lad os kort se på nogle af højdepunkterne i X-T4:

  • 26 Mp bagbelyst X-Trans CMOS-billedsensor i APS-format (samme som i X-T3)
  • Op til 6,5 Ev billedstabilisering
  • 15 fps skudtakt, 20 fps m. elektronisk lukker
  • 0,035 s lukkerforsinkelse
  • Lukker testet til 300.000 eksponeringer
  • Vip- og vridbar touch-skærm
  • Nyt NP-W235-batteri med op til 600 eksponeringer
  • Vertikalgrebet VG-XT4 med to batterier giver 1.700 eksponeringer
  • ETERNA Bleach Bypass filmsimulering med hårdere kontrast og dæmpede farver
  • 4K 60 fps med 4:2:0 10 bit internt til hukommelseskort
  • 4K 60 fps med 4:2:2 10 bit via HDMI
  • ALL-intra (op til 4K 30 fps og 400 Mbit/s) og Long GOP
  • Full 1080 HD-video op til 240 fps (200 Mbit/s)
  • To SD/SDHC/SDXC-kortpladser med understøttelse af UHS-II
Vertikalgrebet VG-XT4. (Foto: Fujifilm)

Større batteri

Kameraet er selvfølgelig vejrbestandigt ligesom X-T3 og har fået et nyt batteri med meget større kapacitet og forbedrede videoegenskaber. Desuden har Fujifilm givet kameraets autofokus et løft med langt bedre fokusalgoritmer, som skal give mere præcis følgefokus, f.eks. når man bruger ansigts- og øjenbaseret autofokus.

Som det kan ses på billedet nedenfor, har kameraet en knap under lukkertidsringen til at skifte mellem stillbilleder og video-optagelse, og man kan tage de valgte indstillinger med, når man skifter mellem video og stillbilleder.

(Foto: Fujifilm)

Pris

Desværre er kameraet ikke i butikkerne før i april, men priserne er klar. Kamerahuset vil koste 14.500 kroner alene; med en Fujinon XF 18-55 mm f/2.8-4.0 bliver prisen 17.500 kroner, mens kameraet og en 16-80 mm f/4.0 vil koste 18.000 kroner.

annonce

Mere info her.

annonce
(Foto: Fujifilm)
(Foto: Fujifilm)

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Test-abonnement
Gratis i en måned
Få fuld adgang på alle enheder.
6 måneder
Kun 44,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 6 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.
12 måneder
Kun 40,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 12 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Leave a Reply

  Subscribe  
Notify of

Läs också

Scroll til toppen