Nyhed

Canon PowerShot V10 med på farten

Canons nye kamera er et multitalent, man kan have med overalt.

Canons lille PowerShot V10 er et smart lommekamera, der er skabt til alle, som kunne bruge en kameramand. Det er så lille, at det kan medbringes overalt, og det kan optage video i 4K-kvalitet med stereolyd.

Det kan også tage stillbilleder, hvilket er rart, når du har brug for nogle illustrationer til at flette ind i optagelserne.

Tanken bag er at give indholdsskabere, der lever af at lave video, et kompakt værktøj, der kan klare opgaven, måske især når man er på location og ikke har meget plads at boltre sig på.

Vidvinkelkamera

Powershot V10

Kameraet er diskret nok til at kunne blive brugt som videodiktafon, til interviews eller til optagelse af motiver, der ikke skal generes af et stort kamera.

Billedkvaliteten varetages af en 1-tommer CMOS-billedsensor af samme type, som har gjort Sonys RX-kameraer til en succes. Kameraets billedvinkel svarer til en 35 mm vidvinkel, og autofokus har framing og ansigtssporing, der holder dig i fokus, selv når du bevæger dig foran kameraet.

Powershot V10

I skærmmenuen kan man aktivere en smooth skin-funktion eller vælge et af kameraets 14 farvefiltereffekter. En digital billedstabilisator skal reducere ujævne bevægelser.

Kameraet kan også livestreame direkte fra kameraet til YouTube og Facebook.

Pris

Powershot V10

Det lille PowerShot V10 fås i to pakkeløsninger. Standardpakken indeholder strømkabel, etui, objektivdæksel, vindbeskyttelse og håndrem.

En mere omfattende pakke er sammensat i samarbejde med SmallRig, den indeholder også en ramme, som bl.a. kan bruges til at fastgøre et ringlys eller en ekstern mikrofon.

Powershot V10

Standardpakken koster 3.699 kroner, og den avancerede pakke 3.999 kroner. Powershot V10 er at finde i butikkene i løbet af juni.

Powershot V10. Alle fotos: Canon.
Læs også Kikkert med kamera Canon PowerShot Zoom er en rigtig god idé, der er rigtig dårligt udført.
Les videre
Exit mobile version