Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Adobe forbedrer Photoshop og Lightroom

Råfilkonverteren er vigtig værktøj for fotografer. Adobe har længe haft en af de bedste, og nu har de rettet en væsentlig mangel i nye opdateringer.

Skrevet af / 27/02/2013 - 10:08
Adobe forbedrer Photoshop og Lightroom

Mange fotografer foretrækker at lagre billeder som råfiler. Så har de bedre kontrol over ”fremkaldelsen”, men er også afhængig af, at råfilkonverteren er godt tilpasset råfilerne fra kameraet. På det område har Adobe Photoshop og Lightroom længe været blandt de bedste.

Men ikke på råfiler fra FujiFilms kameraer med X-Trans billedsensor. Som vi har nævnt i testen af blandt andet Fujifilm XE-1, som du kan læse her.

Den specielle billedsensor uden lavpasfilter, og med et helt andet RGB-mønster, adskiller sig fra det almindelig Bayer-mønster ved at røde, grønne og blå sensorers farvefiltre er placeret i et mere ”tilfældigt” mønster.

FUJIFILM_X-E1_X-trans

SilkyPix-softwaren, som følger med kameraet, fungerer vældig godt på råfilerne fra X-Trans billedsensoren, men er på andre områder så underudviklet, at det er en pine at bruge. Så fotografer med XE-1 har på brugerforum meldt om, at de migrerer billedfiler til Capture One Pro 7 eller Express, som også har meget god støtte for Fujis X-kameraer.

Nu kan de have taget springet fra Adobe lidt for tidligt, for det viser sig, at betaversionen af Adobe Camera RAW 7.4 beta og Lightroom 4.4 RC kan være løsningen, alle har ventet på. Opdateringen er allerede ude og installeres nemt på Mac´er eller Windows-maskiner med Adobe Camera og Lightroom fra tidligere.

En lille test af råfilerne fra XE-1 viser tydeligt, at problemerne ser ud til at være løst, og det eneste, som nu står tilbage, er at tjekke om ACR og LR4 er blevet lige så gode på råfilkonverteringen som Capture One 7.

Udover forbedringerne er der støtte for filer fra disse nye kameraer, også i betaudgaverne af softwaren:

  • Canon EOS-1D C
  • Casio Exilim EX-ZR700
  • Fujifilm X100S
  • Fujifilm X20
  • Pentax MX-1
  • Nikon 1 J3
  • Nikon 1 S1
  • Hasselblad Lunar
  • Leica M (M240)

Adobe Camera RAW 7.4 RC kan du downloade her.

Lightroom 4.4 RC kan du downloade her.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Kraftfuld retro-blitz

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Lyd & Billede
Scroll to Top