Lynhurtig fokus og rå billedkvalitet

FujiFilms unikke billedsensor har fundet vejen til X100S. Som er en solid opgradering af en kær favorit, retrokameraet X100.

Man kan godt tage hatten af for FujiFilms ingeniører, hvis man har en. For magen til lydhørhed er det sjældent, man møder i fotoindustrien. De har hørt næsten hver eneste reelle indsigelse siden lanceringen af X100 i 2010.

Meget blev bedre, særlig autofokussen, med diverse opdateringer af den interne software (firmware), men nu er både det og mere til betydelig forbedret i efterfølgeren X100S.

Testen af X100 kan du læse her.De vigtigste forbedringer er:

Kameraet har gudskelov bevaret sit klassiske udseende og velfungerende ergonomi, men små opdateringer, som en hurtigmenu på Q-knappen på bagsiden, giver hurtigere adgang til justering af alle vigtige indstillinger.Og knappen, som skifter mellem optisk og elektronisk søger, er lettere at nå.X100S har en ny hybridsøger med øget opløsning på 2,36K i LCD-søgermodus, mens den store optiske søger er bibeholdt.Bag det meget fine Fujinon 23 mm f2,0 objektiv sidder en helt ny 16,3 megapixels X-Trans CMOS II billedsensor, som benytter Fujis unikke pixelarrangement uden lavpassfilter for højest mulig skarphed.

En tilsvarende X-Trans CMOS billedsensor har vi testet i systemkameraet X-Pro 1, som du kan læse mere om her og X-E1, som du læse om i februar udgaven af Lyd & Billede.

Fuji hævder, at den kan sammenlignes med opløsningen, man får fra fullframe billedsensorer med endnu højere opløsning.

Her kan du se en video, som viser de vigtigste nyheder på X100S:

Autofokus er markant forbedret med 0,08 sekunders respons, og med 6 billeder/s og kort udløsertid, kan man skyde serier og få skarpe billeder oftere, end det er muligt på X100.

Kameraet bruger hybridfokus, som kombinerer fase- og kontrastbaseret fokus for hurtigere respons under forskellige lysforhold.Det har fået et levn fra gamle dage også, nemlig et såkaldt Digital Split Image. Hvor man ser to halvbilleder i centrum af søgeren, når man f.eks. fokuserer manuelt, således at man lettere kan stille fokus skarpt.

Som vist i denne video:

Denne video viser, hvordan fokus peaking ser ud i søgeren:

X100S kan endelig skyde video i full 1080 HD med 60/30 fps og har også mikrofonindgang.Kameraet kommer til salg i slutningen af februar, kun i sølvgråt foreløbig, og koster 9.999 kroner.

FUJIFILM X100S:

Les videre
Exit mobile version