Search
Generic filters

Syndflod af nye tjenester fra Apple

Apple går i flæsket på både Netflix, Steam, bankerne og mediebranchen med bl.a. streaming og digitale abonnementer.

“It’s Showtime” var overskriften for dagens pressekonference fra Apples hovedkvarter i Cupertino, Californien. Og som ventet var fokus stort set udelukkende på tjenester og indhold, mens klassiske Apple-produkter som iPhone, iPad og Mac kun blev nævnt i bisætninger.

Der er for så vidt ikke noget nyt i, at Apple gør sig gældende med forskellige slags tjenester – tænk bare på Apple Music og iTunes, Apple Pay, iCloud o.lign. – men efter dagens lanceringer bliver Apple for første gang leverandør af eget, eksklusivt indhold. Ligesom elektronikgiganten kommer med helt nye typer af tjenester inden for så forskellige områder som gaming og finansielle ydelser.

Apple TV+

Den største nyhed er uden diskussion Apple TV+ – en ny streaming-tjeneste med film og tv-serier, som skal tage kampen op mod Netflix, Amazon Prime Video og den kommende Disney+ kanal.

Apple har allieret sig med en lang række ret imponerende navne fra film- og tv-branchen, som producerer eller spiller med i nye serier og film, som kun bliver tilgængelige via Apple TV+ streaming-tjenesten.

Selveste Steven Spielberg kom på scenen for at præsentere sin nye tv-serie, Amazing Stories, som kun vil kunne ses på Apple TV+. Foto: Lyd & Billede

Det gælder bl.a. Steven Spielberg, som kom på scenen for at præsentere sin tv-serie Amazing Stories, baseret på et kulørt blad af samme navn fra 20’erne med horror- og science fiction-historier.

Derudover lagde også skuespilleren Jason Momoa vejen forbi for at tale om den nye tv-serie See, som handler om en relativt fjern fremtid, hvor en virus har udslettet næsten hele menneskeracen og gjort alle overlevende blinde.

Steve Jobs Theater-auditoriet fik også besøg af kendte filmfolk som Jennifer Aniston, Reese Witherspoon, Steve Carell, Kumail Nanjiani, J.J. Abrams og sågar selveste Oprah Winfrey, der hver især fortalte om kommende, ekslusive film, serier og shows på den nye streaming-platform.

Steve Carell, Jennifer Aniston og Reese Witherspoon præsenterer deres nye serie, The Morning Show. Foto: Lyd & Billede

Apple TV+ kommer til efteråret og bliver abonnementsbaseret. Alt indhold vil kunne downloades og ses offline, og tjenesten bliver ikke bare tilgængelig på Apples egne enheder (iPhone, iPad, Mac og Apple TV), men også på tv-bokse fra Roku og Amazon og på smart-tv’er fra Samsung, LG, Sony og Vizio.

Det skyldes, at Apple TV+ bliver en integreret del af den nye Apple TV-app, som meget snart bliver tilgængelig på de nyeste tv’er fra de førnævnte producenter, hvilket allerede blev kendt for et par måneder siden i forbindelse med CES 2019 i Las Vegas.

Det vides endnu ikke, hvad Apple TV+ kommer til at koste, men til gengæld er der gode chancer for, at streaming-tjenesten bliver tilgængelig i Danmark, for Apple meddelte på pressemødet, at Apple TV+ vil blive lanceret i mere end 100 lande!

Apple Arcade

En anden ny tjeneste, som formentlig også kommer til Danmark, er abonnementsbaserede Apple Arcade.

De mest populære apps i Apples App Store er spil, fortalte Apple-topchef Tim Cook fra scenen, men de fleste brugere henter de gratis spil, og de spil, som koster penge, har det svært.

Derfor har Apple valgt at lancere Apple Arcade, som bliver en integreret del af App Store og tilbyder ubegrænset download af mere end 100 spil mod betaling af et fast, månedligt beløb.

Apple-topchef Tim Cook lancerer Apple Arcade. Foto: Lyd & Billede

Tjenesten satser primært på lidt mere ukendte og “skæve” spiludviklere og titler, og ingen af spillene vil være tilgængelige andre steder end i Apples univers. Til gengæld skal man kunne spille spillene både på sin iPhone, iPad, Mac og via Apple TV, ligesom alle spil også skal kunne spilles offline.

Også Apple Arcade skal vi vente på frem til efteråret, men til gengæld bliver tjenesten lanceret i mere end 150 lande, så der er som sagt meget gode chancer for, at den også bliver tilgængelig i Danmark.

Apple News+ og Apple Card

Til gengæld er det mere tvivlsomt, om to andre, nye Apple-tjenester kommer til de skandinaviske lande i denne omgang.

Apple News+ kommer næppe til Danmark i første omgang. Foto: Lyd & Billede

Apple lancerede nemlig også Apple News+, som er et magasin-univers, hvor man får adgang til mere end 300 digitale blade mod en månedlig betaling på USD 9,99 (meget lig den danske Flipp-app). Samt Apple Card, som er et Apple-udstedt, digitalt kreditkort, som befinder sig i Wallet på brugerens iPhone og fungerer sammen med Apple Pay.

De to tjenester kommer i første omgang kun til USA (og Canada for så vidt angår Apple News+), mens Apple intet nævnede om en bredere lancering.

Stort fokus på privatliv

Til gengæld nævnedes det igen og igen, at ingen af de nye tjenester indsamler data om brugerens adfærd.

Apple ved ikke, hvad du læser, ser eller køber, forsikrede Tim Cook igen og igen. I stedet behandles data kun på brugerens egen enhed, så det bl.a. ikke bliver muligt for annoncører at spore dig eller målrette reklamer efter dit forbrug.

Det står i skarp kontrast til firmaer som Amazon, Facebook og Google, som i høj grad har gjort dine data til deres forretningsmodel, og hvis Apples påstand virkelig holder vand, kan det være et godt argument for f.eks. at foretrække Apple TV+ frem for Amazon Prime Video eller Googles YouTube Premium.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Endnu en svensk originalserie på vej fra streaming-giganten.
    SteelSeries Arctis 9 er et trådløst headset med surround-lyd, der duer til både PC og PlayStation.
    GoPro Hero9 Black har 5K-video og endnu bedre videostabilisering – og har endelig fået selfie-skærm.
    Et nærmere kig på den nye Xbox, både udenpå og indeni.
    Den 30. oktober er der premiere på 2. sæson af The Mandalorian på Disney+.
    Og priserne bliver relativt behagelige.
    Vidvinkelzoom og lysstærk 50 mm til Nikon Z.
    En mere kompakt og billigere model af Sony Xperia 1 II. Men med næsten alle de samme specifikationer.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Samsung Galaxy Note 20 Ultra 5G

    Vejl.pris 10200 kr Galaxy Note 20 overrasker på flere måder

    Motorola Moto g 5G plus

    Vejl.pris 2699 kr Den billigste 5G-mobil på markedet

    OnePlus Nord

    Vejl.pris 3899 kr Forventningsafstemning!

    OnePlus 8 Pro (kamera)

    Vejl.pris 7000 kr Stærk oprykning af OnePlus kamera
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.