Efter sine roller i Quentin Tarantions Kill Bill-film gik Uma Thurman fra at være en verdenskendt skuespiller til at blive et kultikon.
Siden har der været meget stille omkring fru Thurman – men nu har Prime Video hentet hende ‘frem fra glemslen’.
Den 11. august er der premiere på Red, White & Royal Blue på Prime Video.

Filmen er baseret på Casey McQuistons kritikerroste bestseller og markerer en debut for dramaforfatteren Matthew López som medforfatter og instruktør.
Nu er den første trailer kommet:
I hovedrollerne ser vi udover legendariske Uma Thurman kendte navne som Taylor Zakhar Perez og Nicholas Galitzine.
Fra Prime Videos handlingsresumé:
Alex Claremont-Diaz (Taylor Zakhar Perez) er søn af USA’s præsident (Uma Thurman). Han og Storbritanniens prins Henry (Nicholas Galitzine) har meget til fælles: Fantastisk udseende, uimodståelig charme, international popularitet – og en fuldstændig foragt for hinanden. Adskilt af et verdenshav har deres mangeårige konflikt ikke været et problem, før en katastrofal – og meget offentlig – konfrontation ved en kongelig begivenhed bliver tabloidstof og skaber spændinger i forholdet mellem USA og Storbritannien. Og det på det værst tænkelige tidspunkt.
Deres familier og rådgivere tvinger de to rivaler til en iscenesat “fred”. Men da Alex’ og Henrys kolde forhold uventet begynder at tø op, og der opstår et venskab, udløser spændingerne mellem dem noget dybere, end de nogensinde kunne forvente.
I andre ledende roller finder vi Clifton Collins Jr., Sarah Shahi, Rachel Hilson, Stephen Fry, Ellie Bamber, Thomas Flynn, Malcolm Atobrah, Akshay Khanna, Sharon D Clarke, Aneesh Sheth og Juan Castano.
Den romantiske komedie får global Prime Video-premiere den 11. august i år.
PS! Filmen er forbudt for børn og unge under 18 år – vi glæder os allerede 🙂
