TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Se Nicole Kidman i krimiserien Scarpetta

Patricia Cornwells succesrige roman bliver vækket til live som en dramaserie på Prime Video.

Af / 01/12/2025 - 08:33
Se Nicole Kidman i krimiserien Scarpetta

Nicole Kidman har virkelig kastet sig over streaming og medvirker nu i flere nye serier hvert år. Senest så vi hende som en gådefuld healer i den triste anden sæson af Nine Perfect Strangers (Prime Video).

Sidste år medvirkede hun som en blasert rigmandsforfatter i det pompøse familiedrama The Perfect Couple (Netflix) samt som en iskold CIA-chef i den langt mere succesrige spionthriller Lioness, sæson 2 (SkyShowtime).

Læs også Anmeldelse: Lioness, sæson 2 Anden del af Sheridans spionserie er mere tætpakket, aktuel, intens og hårdtslående autentisk.

En anden titel, der skuffede, var den fuldstændig mislykkede thrillerfarce Holland, endnu en Prime Video-produktion. I det nye år vender Kidman tilbage til Prime Video med thrillerkrimiserien Scarpetta.

Scarpetta 2 2 scaled 1
Scarpetta. (Foto: Prime Video)

Den kommende serie er baseret på Patricia Cornwells globale bestseller-romanserie af samme navn.

Annonce

Kidman og Jamie Lee Curtis (The Bear) spiller hovedrollerne og er også executive producere, mens Liz Sarnoff (Lost, Deadwood) er seriens skaber og manuskriptforfatter.

Se de første billeder fra Scarpetta her!

Scarpetta - First Look Scarpetta - First Look Scarpetta - First Look Scarpetta - First Look Scarpetta - First Look Scarpetta - First Look
<
>
Scarpetta. (Foto: Prime Video)

 

I andre hovedroller ses Bobby Cannavale (Boardwalk Empire, Blue Jasmine), Simon Baker, Ariana DeBose (West Side Story), Rosy McEwen og Jake Cannavale.

Prime Video har allerede lovet os to sæsoner af Scarpetta.

Læs også Anmeldelse: Nine Perfect Strangers, sæson 2 Nicole Kidman byder op til endnu en runde 'mystisk' healingproces på et luksuriøst sanatorium.

Serien markerer første gang, at den ikoniske retsmediciner Kay Scarpetta kommer på skærmen, spillet af Kidman.

Serien udforsker en brutal mordundersøgelse på tværs af to tidslinjer og dykker dybt ned i de psykologiske konsekvenser af at søge sandhed og retfærdighed.

Scarpetta får eksklusiv premiere på Prime Video den 11. marts 2026.

Scarpetta_Patricia Cornwell Scarpetta_Bobby Cannavalebb Scarpetta_Jake Canavale Scarpetta_Ariana DeBose Scarpetta_Simon Baker Scarpetta_Liz Sarnoff Scarpetta_Rosy McEwen Scarpetta_Nicole Kidman Scarpetta_Jamie Lee Curtisbb
<
>
Patricia Cornwell, "Scarpetta". (Foto: Prime Video)

Siden Scarpetta debuterede som forfatter i 1990, er der solgt over 120 millioner eksemplarer af hendes bøger på verdensplan.

Læs også Anmeldelse: The Bear, 2. sæson 2. sæson af The Bear udvider universet, og fordyber sig i de underfundigt herlige figurer.

Med dygtige hænder og et foruroligende blik er den urokkelige retsmediciner Kay Scarpetta fast besluttet på at være ofrenes stemme, afsløre en seriemorder og bevise, at den sag, der definerede hendes karriere for 28 år siden, ikke også bliver hendes undergang.

Med moderne retsmedicinske undersøgelser som baggrund går serien dybere end gerningsstedet og udforsker de psykologiske kompleksiteter hos både gerningsmænd og efterforskere. Resultatet er en multidimensionel thriller, der undersøger prisen for at forfølge retfærdighed for enhver pris.

Scarpetta 2 5 scaled 1
Jamei Lee Curtis og Nicole Kidman, “Scarpetta”. (Foto: Prime Video)

Den mystiske thriller udspiller sig på to tidslinjer, mens vi følger chefpatolog Scarpetta, der vender tilbage til Virginia og genoptager sin tidligere stilling. Der venter hende komplekse relationer, både personlige og professionelle – herunder med hendes søster Dorothy (Curtis) – hvor hævn og hemmeligheder venter på at blive afsløret.

I sin søgen efter sandheden må Scarpetta navigere i komplicerede relationer, konfrontere gamle personlige og professionelle konflikter og stå over for hemmeligheder, der truer med at ødelægge alt, hvad hun har opbygget.

Læs også Guide: Sun Studio – L&B besøgte rockens vugge L&B tog på pilgrimsrejse til rockens vugge - Memphis, Tennessee - og tog temperaturen på nutidens popagtige countrymusik i Nashville.

Bobby Cannavale spiller den tidligere efterforsker Pete Marino, mens Simon Baker spiller FBI-profiler Benton Wesley.

Ariana DeBose spiller Dorothys datter Lucy Farinelli-Watson, Rosy McEwen spiller en yngre Kay Scarpetta, og Jake Cannavale (The Mandalorian) spiller en yngre Pete Marino.

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pantreklamen, der bevæger og forbløffer

Norske trolde slår fra sig!

Ny Game of Thrones-trailer!

Ny tjeneste fra Prime Video

Fornyet!

Streamingrekord!

Slut med HBO Max?

Ny sæson!

Nyt Lego-sæt fra Stranger Things-universet

Kidman og Curtis slår pjalterne sammen!

Netflix-abonnenterne kan ikke få nok!

Sometimes good men have to do bad things...