Bikini sin vægt værd i guld!

Har kæresten snart fødselsdag? Hvad så med denne lille fikse bikini. Til trekvart million kroner!

Foto: Lucasfilm / Disney

Det ser ud til, at alt, som George Lucas rører ved, bliver til guld (altså bortset fra “Howard the Duck”).

For snart tre år siden, solgte han hele Star Wars-franchisen til musen med de store runde ører for ufattelige 23 milliarder kroner! Nu har Mickey Mouse & Co. holdt loppemarked for at hente nogle af pengene hjem. Blandt effekterne var Prinsesse Leia legendariske guldbikini, som Carrie Fisher bar i “Return of the Jedi”.

I denne uge blev bikinien, der er lavet af latex og dækket af metal med guldmaling, solgt til en meget ivrig Star Wars-fanatiker for den nette sum af næsten 100.000 dollars.

Mickey Mouse & Co rydder op i garagen. Bliver R2-D2 den næste, der ryger?

Hvis du gik glip af den eksklusive auktion, kan du jo prøve at opspore budgiveren og friste ham (det være en mand).

Den legendariske guldbikini. Foto: Lucasfilm / Disney

I disse dage genudsendes de første seks Star Wars-film i øvrigt i en Limited Edition stålboks.

Næste film, “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” får premiere den 16. december, og er instrueret af JJ Abrams, der også stod bag den seneste Star Trek-film.

Se traileren til syvende kapitel af Star Wars-sagaen her!

Les videre
Exit mobile version