Nyhed

Digital tegnetavle til børn

Masseproducerer dine børn tegninger, og ved du ikke, hvad du skal stille op med dem? myFirst Sketch Book kan hjælpe.
forfatter

Forældre med små børn oplever ofte, at børnene kommer stolte hjem fra børnehaven eller skolen med tegninger – op til flere hver dag. Nogle af dem er fine, men hvad gør man af dem alle sammen? De ender ofte i en skuffe eller – lad os indrømme det – papirkurven. myFirst Sketch Book kan være den løsning, mange har drømt om.

Genial digital tegnetavle?

myFirst Sketch Book er en digital tegnetavle til børn. Det er enkelt nok: En let plastic-tablet med en 10 tommers LCD-skærm giver barnet god plads at tegne på. En digital pen medfølger, som man tegner på tablet’en med. Pennen har knapper til valg af tykkelse på stregerne, og tablet’en kan stort set bruges som en helt almindelig tegnetavle. Den tegner monokrom på sort baggrund.

Der følger et turkis cover med til myFirst Sketch Book.

Tegninger live

Men magien starter, når man downloader Sketch Book-app’en. Så kan barnet nemlig tegne på tegnetavlen, mens stregerne overføres til mobil eller tablet – direkte. I app’en kan man vælge forskellige farver, så de monokrome tegninger på tegnetavlen forvandles til farverige kreationer på mobilen.

Hele tegneprocessen kan bagefter afspilles som en film, og stolte forældre kan let dele tegningerne med børnenes bedsteforældre direkte fra mobil-app’en.

Se lanceringen af myFirst Sketch Book i videoen ovenfor.

Tavlen gemmer 1.000 tegninger

Tegninger kan gemmes på mobilen, men også direkte på selve tegnetavlen, der har lagerplads til over 1.000 tegninger. Barnet behøver dermed ikke at have adgang til en mobiltelefon for at bruge den. Tegningerne kan farvelægges efterfølgende, når de er blevet overført til mobil-app’en.

Annonce

Batterilevetiden på tegnetavlen er opgivet til 50 timer, hvilket ifølge myFirst skulle holde en måned ved almindelig brug. Pennen holder i 200 timer. Imponerende.

Sådan gik det, da Gråbein selv skulle prøve at tegne med myFirst Sketch Book. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Pris og tilgængelighed

myFirst Sketch Book koster ca. 750 kroner plus forsendelse og eventuelle gebyrer, og kan bestilles fra oaxis.com. Den kan forudbestilles nu, og levering starter den 21. maj.

Læs alle artikler i én uge for 19 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Allerede abonnent?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Læs også: