Det vil ikke være første gang, Google lancerer en bærbar computer. Allerede i 2013 kom Chromebook Pixel, en meget kostbar laptop, som blev fulgt op to år senere. I 2017 kom den mere afdæmpede Pixelbook og senere dens efterfølger, Pixelbook Go. Men så mistede virksomheden interessen og har siden ladet andre producenter om at lave Chromebooks. Nu afsløres det imidlertid, at et Google-team arbejder på en ny computer.
Overraskende nok lader det ikke til at være en billig Chromebook heller, faktisk sammenlignes den internt med Macbook Pro, Dell XPS, Microsoft Surface Laptop og Samsung Galaxy Chromebook. Projektnavnet for computeren er Snowy, og målgruppen siges at være premium-markedet.
Mange medier gætter forsigtigt på, at computeren vil køre Googles eget ChromeOS, men ikke alle er enige. Android Authority mener, at det er mere sandsynligt, at den kommer til at køre Android. Google overvejer tilsyneladende en softwareplatform for at undgå at skulle sprede sine udviklerressourcer. Med Qualcomms nyeste generation Snapdragon-processorer er der helt sikkert hestekræfter nok til at få computerydelse.
Kilde: Android Headlines