Hvis du er en af de mange, der har holdt fast ved Windows 10, lever du sandsynligvis livet farligt. Og hvis ikke, så lever du i hvert fald på lånt tid.
Dødsdommen faldt endeligt den 14. oktober. Det var dagen, hvor den almindelige support til Windows 10 ophørte. For millioner af PC-ejere var det en brutal besked: Din maskine fejler intet, men den kan ikke køre Windows 11 på grund af strenge hardwarekrav.
For at kunne få lov til at køre Windows 11 skal PC’en have et såkaldt Trusted Platform Module (TPM). Det er ikke en fysisk chip på bundkortet, men en funktion, der er integreret i nyere processorer. Det har den været siden sjette generations processorerne kom i 2015. Men Microsoft har alligevel valgt at sættet grænsen ved ottende generation.
Selvom det er muligt at trække pinen ud – enten ved at betale for udvidede sikkerhedsopdateringer eller leve livet farligt uden – står et faktum tilbage: Omkring en fjerdedel af alle Windows 10 PC’er kan teknisk set ikke opgraderes til Windows 11.
Microsofts anbefaling er, at du kasserer den gamle PC, og køber en ny for at køre Windows. En anden mulighed er at beholde PC’en – men kassere Windows.
Og det ser ud til, at forbrugerne i stigende grad vælger det sidste. Statistikken viser en markant vækst for Linux-styresystemet, der er gået fra en markedsandel på 1,5% i 2020 til over 4% globalt i 2024. I USA er tallet endnu højere, og kigger ned i statistiskken, gemmer der sig en stor gruppe “ukendte” styresystemer. Da det næppe er OS/2 eller DOS, der gør comeback, er det kvalificerede gæt, at en stor del af disse maskiner faktisk kører Linux. Hvilket reelt kan betyde en markedsandel på op til 11%.
Det er ikke længere kun hobby-nørder, der installerer Linux. Det er almindelige mennesker, der nægter at smide god hardware ud.

Ligner Windows
At skifte styresystem kan virke lige så uoverskueligt som at skifte bank eller religion. Men Linux-miljøet har luret koden. Svaret hedder Zorin OS.
Denne distribution (variant) af Linux er designet specifikt til at gøre overgangen smertefri for Windows-flygtninge, da den tilbyder et velkendt og tilpasningsdygtigt miljø. Brugerfladen ligner det, du kender, så muskelhukommelsen ikke bliver krænket, hver gang du skal finde en fil.
Tallene taler deres eget tydelige sprog: Da Zorin OS 18 blev lanceret, blev den downloadet en million gange på bare en måned. Hele 78% af disse downloads kom fra computere, der kørte Windows. Det er altså ikke nysgerrige Linux-folk, der opgraderer; det er en folkevandring væk fra Microsoft.
Microsofts anbefaling er, at du kasserer den gamle PC, og køber en ny for at køre Windows. En anden mulighed er at beholde PC’en – men kassere Windows.

Gamerne har også fået nok
Også på gaminghulerne sker der noget. Her er det distributionen Bazzite, der trækker overskrifter med en datamængde på en petabyte downloads – svarende til cirka 150.000 downloads – på en måned.
Bazzite er skræddersyet til spil og omdanner reelt PC’en til en oplevelse, der minder om en spilkonsol eller en Steam Deck, hvilket sikrer, at systemet “bare virker”. Hvor Linux tidligere var gift for gamere, er det nu blevet et reelt alternativ – især fordi Bazzite understøtter de udbredte Nvidia-grafikkort, som sidder i de fleste spillemaskiner.
Microsoft har måske dømt din PC ude, men pingvinen står klar med åbne arme. Og Linux er ganske gratis.
I morgen ser vi på de programmer, der gør overgangen nemmere, end du tror.
Kilder: ZDNet, Linuxencaja, Howtogeek
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



