Nyhed

Stor SUV: Sådan bliver Kia EV9

Hvor EV7 er en SUV i lav mellemklasse, bliver Kia EV9 markant større. De første teaser-billeder er nu tilgængelige.

Kia har udsendt et par videoklip, som giver os et smugkig på den kommende, store familie-SUV, som bliver flagskibsmodel for Kia: EV9.

Klippet viser en silhuet af bilen med en fremtrædende front, og med både lige og ganske kantede flader. På billedet kan det næsten virke som om Kia sender en anerkendende retro-nik til 80’er-klassikere som Chevrolet Blazer og Jeep Grand Cherokee, men selvfølgelig med mere moderne linjer og futuristiske detaljer. Og en kortere motorhjelm, da en elektrisk bil som bekendt ikke har noget motorrum foran. Frihøjden er også lavere end på traditionelle SUV’er fra 1980’erne og 1990’erne, for at prioritere komfort frem for terrænkørsel.

Læs også Endnu sejere tvilling Hvad får man, når man tager “Årets Bil” og giver den et nyt og mere sporty karosseri, et større batteri og et bedre lydanlæg? Kia EV6 GT Line!
<
>
Smugkig Kia EV9. Gjort lysere i Photoshop af L&B-redaktionen. Foto: Kia

Hvordan bliver Kia EV9?

Vi ved kun meget lidt om EV9, andet end at det er Kias søster-model til Hyundai Ioniq 7. Som i konceptversionen er blevet afbilledet med både “hjørnesofa” og snurresæder. Dét kommer ret sikkert ikke med i den færdige udgave, men ganske sikkert er det at både EV9 og Ioniq 7 kommer til at have både futuristiske og retro elementer.

Kia EV9 får verdenspremiere sidst i marts, hvor både eksteriør og interiør, samt specifikationer og pris, vil blive afsløret.

Smugkig på forenden af Kia EV9. Gjort lysere i Photoshop af L&B-redaktionen. Foto: Kia

Mere information: kia.dk

Les videre
Exit mobile version