Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Porsche Mission X – elektrisk hyperbil

Det er kun en konceptbil, siger de. Men det har vi hørt før.

Skrevet af / 09/06/2023 - 15:48
Porsche Mission X – elektrisk hyperbil

Den er helelektrisk og markerer fejringen af Porsches 75 års jubilæum. Den vil også sætte en ny rekord på Nordschleife ved Nürburgring, siger de. Og her er vi så ved pointen, at hvis nogen synes, den er lækker, vil den måske blive sat i produktion.

Foreløbig er Mission X kun en konceptbil, men det var Mission E også, og den blev til Porsche Taycan. Så det er absolut en mulighed her. Porsche har en tiltalende tendens til at sætte konceptbiler i produktion.

Tænk bare på Boxster-konceptet, som de præsenterede i 1993. En lille tosæders med en boxermotor bag sæderne, som de sagtens kunne producere, hvis der var nok interesserede. Hvor mange af disse har du set på vejene, siden den debuterede i 1997?

Nemlig.

Det er naturligvis for tidligt at hævde, at Porsche Mission X bliver sat i produktion. Men som allerede antydet – Porsche har en bedre track record end Tesla, når de først viser en konceptbil.

Foto: Porsche

Porsche Mission X ligner meget en Carrera GT, men i stedet for en ildsprudlende V10-motor med 612 hk har Mission X en elektrisk drivlinje på 900 volt med et indtil videre ukendt antal kW. Med 900 volt skal den desuden kunne oplades dobbelt så hurtigt som en Taycan, dvs. med over 500 kW.

Hvis vi skal gætte, vil vi sige, at den vil have omkring 2.000 hk, sandsynligvis mere. Men præcis hvor meget er svært at forudsige, bortset fra at Porsche siger, at forholdet mellem effekt og vægt skal være omkring 1 hk pr. kilo bil.

Det er nødvendigt, hvis Porsche skal nå sit mål med konceptbilen. Nemlig at slå rekorden rundt om Nordschleife, som i øjeblikket holdes af en Mercedes-AMG One, der klarede den 20,6 kilometer lange bane i skoven på 6 minutter og 30,7 sekunder.

img_28 img_29 img_3
<
>
Foto: Porsche

Alle som har prøvet ved, at hestekræfter alene ikke sætter rekorder. Vejgrebet skal være optimalt i alle situationer, og Porsche siger, at Mission X får mere downforce – vejtryk eller nedadrettet kraft i fart – end en 911 GT3 RS. Som producerer 860 kg nedadrettet kraft.

Mission X er ganske kompakt med en total længde på 4,5 meter, det er omtrent det samme som Carrera GT og en halv meter kortere end en Taycan.

Foto: Porsche

Konceptbilen på billederne er lakeret i en farve, Porsche passende nok kalder Rocket Metallic, og dæk på 20 tommer foran og 21 tommer bag flankerer saksedørene, som åbner akkurat som på en Porsche 917. Bare så der ikke er tvivl om hastighedsambitionerne.

Interiøret er også brunt, her har førersædet en kontrastfarve med hvidt skulderparti, og foran sig har føreren et racerrat i Le Mans-stil, mens passageren kan følge med i g-kræfter og omgangstider på en separat skærm.

Foto: Porsche

Porsche Mission X er et teknologisk fyrtårn for fremtidige sportsvogne. Den tager stafetten op fra ikoniske sportsvogne fra fortiden, som 959, Carrera GT og 918 Spyder før den,” siger Oliver Blume, bestyrelsesformand hos Porsche AG.

“At turde drømme og drømmebiler er to sider af samme sag for os: Porsche er kun blevet Porsche ved konstant at forandre sig,” afslutter han.

Så vi kan godt drømme om, at Mission X bliver sat i produktion.

Læs også Porsches perfekte kompromis Pris og ydelse gør GTS til Porsches måske bedste Taycan-udgave.
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Toyota Mirai: Et sandt mareridt

Ny Mini-model på vej

Topløs og toplækker fra Maserati

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Fuldstændigt vanvid

Xpeng afslører el-SUV for folket

Her er der plads nok

Snart kan du lynlade hos Ford

Så meget bedre er den nye Porsche Taycan?

ID. Buzz - endelig med firehjulstræk

0
Lyd & Billede
Scroll to Top