Nyhed

Porsche K1 bliver en luksus-SUV

Batterielektrisk SUV i 2027.

Endnu er K1 på projekt-stadiet, men Porsche-chef Oliver Blume har bekræftet, at den batterielektriske SUV skal sættes i produktion. Den placerer sig i klassen over den kommende elektriske Cayenne og er ifølge Blume først og fremmest rettet mod markeder som USA og Kina.

“Vi har planer om at udvide vores produktportefølje opefter med en helt ny elektrisk SUV af præstationsbaseret karakter, som ligger over Cayenne,” sagde Oliver Blume 13. marts på Porsches årlige pressekonference.

K1 skal være en stor, fem meter lang syvsæders med nyeste batteriteknologi.

Den vil blive bygget på Volkswagen-gruppens SSP-platform, men lige præcis denne vil få sin egen version af SSP, kaldet ‘SSP Sport. Her kan man forvente ydelser på Teslas Plaid-niveau, firehjulstræk, to eller tre elektromotorer og totrins ‘gear’ som vi kender fra Taycan.

Læs også Elektriske Porsche Macan kommer i 2024 Den elektriske version af Porsches kompakte SUV Macan kommer i 2024. Med over 600 km rækkevidde?

Den elektriske Porsche Macan, som lanceres hen mod slutningen af året, vil give os en indikation af, hvad vi kan forvente os af K1, som vil blive Porsches fjerde batterielektriske bil på fem år. Men ambitionerne stopper ikke der.

“Vi har en klar strategi for elektrificering i de kommende fem år og en målsætning om, at 80 procent af vore biler skal være elektriske inden 2030,” oplyste Blume.

Les videre
Exit mobile version