TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Fords elektriske pickup styrer

Lige så praktisk, som den er lækker: 70.000 har allerede reserveret den helelektriske monster-pickup Ford F-150 Lightning. Lyd fra B&O får man også.

Af / 28/05/2021 - 09:15
Fords elektriske pickup styrer

Ford kan overhale Tesla indenom i kampen om at få den første elektriske pickup på markedet. Og det er ikke hvilken som helst pickup, men en elektrisk version af verdens mest solgte bil, F-150.

f2 1
Den elektriske Ford F-150 Lightning er producentens kraftigste pickup hidtil. (Foto: Ford)

Højeste drejningsmoment

F-150 Lightning får det højeste drejningsmoment nogensinde for en F-150, nemlig 1050 Nm. Med sine 563 hk vil den kunne klare 0-100 km/t på 4,5 sekunder. Ikke dårligt for en bil på tre tons!

Det gør, at den kan komme frem næsten overalt og kan trække tunge læs, nærmere bestemt 4.500 kilo, og desuden have en nyttelast på 900 kilo fordelt på ladet og frunken. Som i sig selv er på imponerende 400 liter og godkendt til over 180 kilo last.

Og fordi batteripakken er fordelt over det meste af køretøjets underside, får den elektriske pickup et lavere tyngdepunkt og dermed bedre køreegenskaber end sine fossile søskende.

f3 1
Ford F-150 Lightning kan drive alle dine værktøjer og endda hele ødegården. (Foto: Ford)

Mobil strømkilde

Pickuppen har også så mange smarte løsninger om bord, at vi virkelig håber, den kommer til Norden. Så vil vi købe en ødegård bare for at kunne forsvare at anskaffe en!

Annonce

Hvad siger du til en strømkilde på hele 9,6 kW til at give strøm til værktøj og andre strømkrævende produkter, når du ikke er i nærheden af et elnet? I det vandtætte, drænbare rum under hjelmen finder man fire 120 volt strømudtag på i alt 2,4 kW samt to USB-porte. Som ekstraudstyr kan man få yderligere 7,2 kW med fire 240 volt udgange i ladet plus to inde i kabinen.

f4 1
Infotainment-systemet er centreret omkring en 15,5 tommers skærm, ligesom i Mustang Mach-E. (Foto: Ford)

Nyt infotainment-system og automatiske opdateringer

Ford F-150 Lightning får det nye infotainment-system, som Ford kalder SYNC4A, og hvis man vælger Lariat-udgaven, får man en 15,5 tommers touch-skærm. Det er det samme infotainment-system som i Mustang Mach-E, men med nogle ekstra funktioner skræddersyet til pickuppen. Såsom information om last og akseltryk og bakkeassistent til trailere.

Læs også Slip vildhesten løs! Fords historie har budt på flere uværdige bærere af Mustang-navnet. Det her er ikke en af dem.

Infotainment-systemet tilpasser sig førerens vaner over tid og vil dermed give mere nøjagtige oplysninger om resterende kørelængde osv. Apple CarPlay og Android Auto er også på plads sammen med andre SYNC AppLink-apps.

f5 1
Med batteripakke langs hele undersiden får F-150 Lightning et lavt tyngdepunkt. (Foto: Ford)

Lyd fra Bang & Olufsen

Lariat-versionen af pickuppen er udstyret med et simpelt lydanlæg fra Bang & Olufsen med otte højttalere og en subwoofer. Og 640 watt forstærkerkraft. I modsætning til Mustang Mach-E er centerhøjttaleren udeladt her.

Hvor den fossile udgave af den nye F-150 også tilbydes med et højttalersystem med 18 enheder, kaldet Bang & Olufsen Unleashed, lader det ikke til at være en mulighed i den elektriske pickup.

f6 1
App’en giver fuld tjek på last og balance. (Foto: Ford)

Kører selv

Pickuppen får en række avancerede teknologier, der gør den lige så nyttig, som den er cool. F.eks. total selvkørsel uden brug af rattet på mere end 160.000 km forhåndsgodkendte veje i USA og Canada.

Bilen har også en indbygget digital vægt, så man kan se i app’en, hvor meget vægt køretøjet er lastet med. Og fordelingen af denne vægt mellem for- og bagaksel. Dermed kan man let se, om man skal omfordele vægten på lasten for at få køretøjet i balance. Alt dette er ekstraudstyr.

f7 1
(Foto: Ford)

Næsten 500 km rækkevidde

F-150 Lightning kommer i fire forskellige versioner og med to forskellige batteripakker, der rækker til 370 km eller 480 km i henhold til den amerikanske EPA-målemetode, som er strengere end WLTP, der anvendes i Europa.

“Den er hurtigere end F-150 Raptor, kommer med firehjulstræk som standard, har uafhængigt baghjulsophæng, en power-frunk og strøm nok til dit hus i tre dage, og den vil løbende forbedres via OTA-opdateringer. 150 Lightning produceres på Rogue-fabrikken, hvor Henry Ford ændrede verden, og hvor min bedstefar stemplede ind hver dag. F-150 Lightning repræsenterer alt, hvad vi kan opnå i USA, når vi ser fremad,” siger CEO i Ford Motor Company Jim Farley.

f8 1
Digitalt instrumentpanel giver en moderne følelse. (Foto: Ford)

Tilgængelighed og priser

Ford F-150 Lightning pickup er som udgangspunkt beregnet til det amerikanske marked og kommer til salg i 2022.

Startprisen for den mest nedskalerede udgave med det mindste batteri er omtrent den samme som for en almindelig fossil F-150 med tilsvarende konfiguration, ca. 40.000 dollars (før statslige tilskud).

XLT-udgaven forventes dog at blive bestselleren. Den starter omkring 53.000 dollars med det mindste batteri og ditto motor (426 hk), men vil også være tilgængeligt med det største batteri og ditto motor. Hvis man vil have alt det fede ekstraudstyr, er det den, der kan skræddersys med det.

Hvis man derimod vil have Bang & Olufsen-lyd og den store infotainment-skærm, skal man vælge Lariat. Prisen på den er ikke opgivet.

Lad os under alle omstændigheder håbe, at denne pickup også kommer til Europa!

f10 f11 f12 f13 f14
<
>
(Foto: Ford)

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

1 kommentar til “Fords elektriske pickup styrer”

  1. Per Nielsen

    Syns dt er en flot pickup.og fornuftigt og fedt på el. Men minus alt det unødvendige gejl som skærmen anlægget og helt sikkert det styresystem til at skulle Styre køre for en. Helt klart jeg først syntes om den pickup. Men intet udover føren af bilen skal føre bilen. Uden disse ting ville jeg når jeg fik råd købe en

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq