Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

Cupra Born: Kompakt og cool

Racing-mærket Cupra er ankommet på privatbilsscenen, og deres første elbil, Born, er både kompakt og sporty.

Den kompakte Cupra Born (tidligere el-Born) er bygget på Volkswagen-gruppens elektriske MEB-platform – noget, den deler med bl.a. VW ID.3, ID.4, Skoda Enyaq og Audi Q4 e-tron.

Endelig en sportslig elbil Sig farvel til kedelige elbiler.

Det er ID.3, der er Borns nærmeste slægtning. Den har omtrent samme mål (4,32 m lang), hvilket vil sige, at den er ret kompakt. Men hvor ID.3 ser temmelig ordinær og “folkelig” ud, har Cupra Born noget frækkere linjer.

Cupra Born har et meget mere sporty udseende end sin søster VW ID.3. (Foto: Cupra)

At Cupra, der tidligere var Seats racermærke, men nu står på egne ben, har rally i sit DNA, er åbenlyst. Hækspoileren, der skal give bedre marktryk, og luftindtaget nederst omkring logoet foran (ægte eller ej) vidner om en bil lavet til fræk kørsel. Det samme gælder sportsinteriøret med racersæder med betræk fremstillet af genbrugte plastflasker.

LED-lysene foran har også et mere hidsigt udtryk end på ID.3. Cupra Born er simpelthen en meget federe bil at se på.

Infotainment-systemet er ellers, som vi kender det fra VW ID.3, ID.4 og Skoda Enyaq iV. Et intuitivt system, som vi på redaktionen er glade for. Touch-skærmen ligner Enyaq iV’s på billederne, men er 12 tommer på Cupra Born mod 13 på Enyaq.

Born vil også dele sikkerhedsfunktioner med sine søskende. Bl.a. autonom nødbremse.

Annonce

Cupra Born deler infotainment-system med andre biler bygget på MEB-platformen. (Foto: Skærmskud fra video)

Ni højttalere

Ikke overraskende er det sparsomt med information om lydanlægget. Men vi taler om ni højttalere og desuden trådløs opladning af mobilen og både Apple CarPlay og Android Auto. Head-up display med AR-funktioner er også tilgængeligt.

Boost-funktion giver ekstra acceleration

Bilen vil kunne fås med både 110 kW (150 hk) og 150 kW (204 hk) ydelse, ligesom ID.3 og de andre baghjulstrukne MEB-biler. Men den vildeste udgave af Cupra Born har desuden en boost-knap, som giver 20 ekstra kW til acceleration. Hvis man trykker den ind, får man 228 hk, hvilket skal give 0-100 km/t på 6,6 sekunder.

Bilen fås også med progressiv styring og adaptivt understel, der tilpasser sig efter, om man kører i øko-, komfort- eller sportstilstand.

cu4 cu5 cu6
<
>
(Foto: Cupra)

Rækkevidde

Cupra Born kommer med tre forskellige batteripakker: 45, 58 og 77 kWh (netto). Det største batteri giver en rækkevidde på 548 km ifølge WLTP-kravene, mens det mindste giver mere beskedne 340 km.

Hurtigopladning sker med op til 125 kW, hvilket skal kunne give 100 km på syv minutter.

Pris og tilgængelighed

Cupra Born kan bestilles en gang efter sommer, og bilen skal efter planen leveres inden årets udgang. Danske priser er endnu ikke klar. Man vil også kunne abonnere på bilen via tjenesten Born Frii.

cupraofficial.dk

Annonce

(Foto: Cupra)

Fuld adgang til Lyd & Billede for 3 kr

Få adgang alle +artikler, guider, anmeldelser samt til hele testarkivet i 1 uge.

Ingen bindingstid Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?
forfatter

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Vis kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Redaktionen anbefaler

Læs også

Racing-mærket Cupra er ankommet på privatbilsscenen, og deres første elbil, Born, er både kompakt og sporty.

Racing-mærket Cupra er ankommet på privatbilsscenen, og deres første elbil, Born, er både kompakt og sporty.

Racing-mærket Cupra er ankommet på privatbilsscenen, og deres første elbil, Born, er både kompakt og sporty.

Racing-mærket Cupra er ankommet på privatbilsscenen, og deres første elbil, Born, er både kompakt og sporty.

Racing-mærket Cupra er ankommet på privatbilsscenen, og deres første elbil, Born, er både kompakt og sporty.

Racing-mærket Cupra er ankommet på privatbilsscenen, og deres første elbil, Born, er både kompakt og sporty.

Racing-mærket Cupra er ankommet på privatbilsscenen, og deres første elbil, Born, er både kompakt og sporty.

Racing-mærket Cupra er ankommet på privatbilsscenen, og deres første elbil, Born, er både kompakt og sporty.

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2020 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.