TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

CES 2023: Sony og Honda præsenterer elbilen Afeela

De to japanske giganter har stukket hovederne sammen, og præsenterer deres spændende nye elbil-koncept på CES.

Af / 06/01/2023 - 22:13
CES 2023: Sony og Honda præsenterer elbilen Afeela

Afeela er det nye elbil-koncept fra Sony Honda Mobility, et joint venture mellem de to japanske selskaber.

Med Sonys ekspertise indenfor software, og Hondas erfaring fra bilindustrien, kan dette blive en meget spændende bil, når den i 2026 slippes løs på vejene.

Afeela er propfyldt med sensorer og kameraer (45 i alt), og en kraftig data-enhed med hele 800 TOPS regnekraft (Tera Operations per Second).

Bilen bruger næste generations-software fra Qualcomm, som giver den avancerede selvkørende egenskaber. Inden i kabinen har den en super-bred skærm, der strækker sig over hele instrumentbrættet, med et ‘yoke’-rat, så der er bedre udsyn til skærmen.

<
>
(Foto: Audun Hage, L&B))

Sony og Honda samarbejder desuden med Epic Games (spilselskabet bag bl.a. Fortnite) om at anvende deres Unreal Engine til den grafiske brugergrænseflade. Og ikke nok med dét – der snakkes også om at man kan spille Playstation-spil inde i bilen. Sony viste PS5-spillet Horizon Forbidden West på den brede skærm.

Annonce

Fokus ser ikke ud til at ligge på køreegenskaber og ydelse, men handler snarere om at give en så komfortabel og afslappende køreoplevelse som muligt for passagererne.

Af en prototype at være ser Afeela overraskende “færdig” ud i udførelsen. Så Sony og Honda mener det åbenbart ganske alvorligt med denne model. Den kan bestilles i 2025, med levering fra 2026.

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

1 kommentar til “CES 2023: Sony og Honda præsenterer elbilen Afeela”

  1. Afeela video giver mig kun indtryk af at bilen er bedst når den holder stille i grønneomgivelser siger intet om bilen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du rækkeviddeangst? Ny verdensrekord bør berolige dig!

Kompakt elbil-SUV med op til 530 kilometers rækkevidde

AI-systemer gør billeje til en dyr fornøjelse

Tjek den her elektriske superbil!

Ny brint-SUV fra BMW - er de gale?

Vanmoof genopstået fra de døde med nye elcykler

Førstehåndsindtryk: Sådan bliver NIOs nye digitale arsenal

Vigtige fremskridt for Nissan Leaf

Tesla kører sig selv gennem Rom

Hyundai Ioniq 9: Prisen overrasker

Fartmonster fra Lucid på vej til Danmark

Video-apps på vej til Android Auto