Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

BMW Vision Neue Klasse X vist frem

Denne vision bliver snart virkelighed.

Skrevet af / 22/03/2024 - 11:49
BMW Vision Neue Klasse X vist frem

Hos BMW betyder “Neue Klasse” et stort skift, en ændring, der starter med blanke ark og en vision om noget helt nyt. De har gjort det før, og sidste år afslørede de deres vision for den kommende Neue Klasse. En helt ny serie af elbiler med ny teknologi og en ny designretning.

Vision Dee blev vist på IAA, en kompakt sedan i mellemsegmentet, som vil vise, hvordan den fremtidige 3/4-serie kunne se ud.

Læs også Fremtidens elbiler kører længere og bliver smartere Elektrisk VW GTI og BMW sigter mod 700 km

Med Vision Neue Klasse X viser BMW, hvordan de mener, at en SUV – eller som de kalder det, SAV (Sports Activity Vehicle) – kan komme til at se ud. Det enorme nyreformede kølergitter i iX er blevet nedtonet til et minimum og ligner næsten mere de gitre, BMW designede i 60’erne.

Foto: BMW

Set fra siden ligner Vision Neue Klasse X en krydsning mellem en XM og en iX, med mere kompakte proportioner end den enorme XM og mere markante linjer end på en iX.

Læs også Sikke en bil! En sumobryder kan ikke være verdens hurtigste sprinter. Eller hur? Hils på BMW iX M60.

BMW siger, at fremtidens elbiler vil indeholde op til 10 gange mere computerkraft end den nuværende generation – de kalder det selv en superhjerne, som skal bringe køretøjerne ind i en æra med mere automatiseret kørsel.

Foto: BMW

Den nye platform, som debuterer i Neue Klasse i 2025, vil have et 800 volt-system, som forbedrer ladehastigheden med op til 30 procent, og hvor 10 minutters hurtigladning skal give en rækkevidde på 300 kilometer. En ny version af BMW eDrive skal give op til 30 procent længere rækkevidde, og optimerede dæk og specialudviklede bremsesystemer skal ifølge BMW øge effektiviteten med op til 25 procent.

Indvendigt fortsætter tendensen med mere miljøvenlige materialer, kaldet Verdana, som er plante- og mineralbaserede og petroleumsfrie materialer. De findes bl.a. i dørpanelerne og midterkonsollen.

Foto: BMW

Hvad BMW mener med Hypersonx Wheel, er ikke godt at vide. Ifølge pressemeddelelsen er det en digital funktion, der gør det muligt for alle passagerer at nyde deres yndlingslydspor. Lyden genereres angiveligt i realtid og kan justeres på Hypersonx Wheel. Jaså.

Lidt mere forståeligt er det nye rat med multifunktionsknapper, en centralt placeret touchskærm og BMW Panoramic Vision, der også projicerer information i hele forrudens bredde. Det er faktisk ret cool.

Neue Klasse får også avanceret stemmestyring. Man kan f.eks. spørge en BMW Intelligent Personal Assistant om ting, man undrer sig over, og forhåbentlig lykkes det endelig BMW at få integreret understøttelse af stemmestyring på dansk denne gang.

Foto: BMW

Serieproduktionen af den første helelektriske variant af den nye arkitektur i Neue Klasse starter på BMW-fabrikken i Debrecen i Ungarn i 2025.

BMW Vision Neue Klasse X, og Vision Dee. Foto: BMW
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billigere Tesla kan komme allerede i år

Nyeste version med facelift: Tesla Model 3 Performance

Toyota Mirai: Et sandt mareridt

Ny Mini-model på vej

Topløs og toplækker fra Maserati

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Fuldstændigt vanvid

Xpeng afslører el-SUV for folket

Her er der plads nok

Snart kan du lynlade hos Ford

0
Lyd & Billede
Scroll to Top