TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Efterårstilbud - LB+ Total 4 uger kr.

Nyhed

Bliv bare siddende – elbilen lader automatisk

Ford tester en ny type automatisk ladestation, hvor du selv slipper for at fumle med ladekablet.

Af / 28/07/2022 - 10:39
Bliv bare siddende – elbilen lader automatisk

Rækkeviddeangst og opladning på mange forskellige ladestationer er typiske problemer, som mange forbinder med elbiler. Det kan være en udfordring at finde frem til den rigtige ladestation, sætte stikket i og starte opladningen, især for folk med nedsat funktionsevne.

Dette problem vil Ford komme til livs, og de har nu udviklet en prototype på en ny ladestation: En robotarm sætter stikket i for dig, når du ankommer til ladestationen. Opladningen aktiverer du fra din telefon, uden at du behøver forlade din bil. På sigt skal hele processen automatiseres, siger Ford i en pressemeddelelse.

Charging robot 3 2
Når robotladestationen aktiveres, åbnes der et dæksel på testbilen (en modificeret Mustang Mach-E). Ladearmen finder selv stikket ved hjælp af et lille kamera. (Foto: Ford)

Klar opladningen helt selv

– Vores mål er, at alle skal kunne bevæge sig frit rundt. Lige nu er det en udfordring for nogle chauffører at fylde en benzin-/dieselbil op eller oplade en elbil. Med robotladestationen bliver det nemmere, siger forskningsingeniør hos Ford Europas Research and Innovation Center Birger Fricke.

Robotladestationen er udviklet ved universitetet i Dortmund i Tyskland, og den skal kunne installeres både på handicappladser, i parkeringshuse og i private hjem. Forskningsprojektet er en del af Fords elektrificeringsplan, og i et samarbejde med hurtigopladningsnetværket IONITY skal man se på, hvordan robotladestationen kan forbedres yderligere.

I fremtiden kan hele ladeprocessen endda blive automatiseret, med minimal til ingen involvering af chaufføren. Man sender bare sin selvkørende bil til ladestationen og kalder den tilbage, når opladningen er fuldført.

Annonce

I videoen herunder kan du se laderobotten i aktion!

Alternative artikler om Ford

Ford Mustang Mach-E kan trække tungere anhængere

Mustang Mach-E kan bære op til 75 kg på taget.

Læs mere

Ford Mustang Mach-E GT

487 hk og vildere ydelse.

Læs mere
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den her bliver nem at parkere

VW opgiver egen software

Smartere elbil: Forbindes til hele hjemmet

Mitsubishis nye elektriske SUV

500 hk i familiebilen

Polestar 5: Elektrisk GT med raketfart

Navee kører længere end langt

BMW iX3: Uovertruffen rækkevidde med Neue Klasse

Sådan bliver Hyundais nye kompakte elbil

Teslas mest kraftfulde familiebil får endnu mere power

Nu bygges Sonys første elbil Afeela 1

BYD giver baghjul til Tesla med 3.000 hk