SUPERTILBUD PÅ LYD & BILLEDE. 30% DENNE UGE! SE TILBUDET HER!

Audi e-tron GT får højteknologisk “e-sound”

Men hvad med lyden indvendig?

Audi har haft stor succes med el-SUV’en e-tron, og til næste år kommer firedørs luksus-coupeen e-tron GT. En “Gran Turismo”-bil i ordets egentlige forstand, hvor alt er lagt til rette for en køreoplevelse af høj kvalitet. Derudover forventes der en ekstra heftig RS-variant.

Læs også Videoanmeldelse: Audi e-tron - Koncertsal på fire hjul De, der netop har bestilt funklende ny Audi e-tron uden at sætte kryds ved et Bang & Olufsen-lydanlæg, må tilgive os, når vi siger: Au, au, au!

GT-modellerne er baseret på samme platform som Porsche Taycan (J1), og hvis sidstnævnte er noget at gå efter, har Audi-fans noget at glæde sig til!

GT-modellen får et topmoderne karosseri i stål og aluminium – og selvfølgelig elektrisk Quattro-firehjulstræk. Den skal efter planen bygges på Audis avancerede fabrik i Neckarsulm, hvor sportsvognen R8 også ruller af samlebåndet.

Ydelsen bliver ligeledes af sportsvognskarakter: 590 hk og 0-100 km/t på 3,5 sekunder er blandt specifikationerne for konceptmodellen, der også har en opgivet rækkevidde på over 400 kilometer.

 

Elektrisk motorlyd: “e-sound”

e-tron GT er Audis første helelektriske coupé, og fabrikken fortæller, at de har arbejdet specielt med lyden på denne model. Her sigter de til den udvendige lyd (AVAS, Acoustic Vehicle Alerting System), som skal advare fodgængere i nærheden – eller “e-sound”, som Audi kalder det.

Ifølge producenten vil e-tron GT få en særlig lydsignatur, der er karakteristisk for netop denne model. For at opnå det har de monteret kraftige højttalere foran på bilen. Hvis man vil have endnu tydeligere “motorlyd”, er det også muligt at specificere ekstra højttalere bagpå – som en slags alternativ til de fossile bilers udstødning …

Den elektriske lyd afhænger af bilens hastighed, og hvor hårdt man træder på speederen. Den er aktiv op til 20 km/t (op til 32 km/t i USA), og føreren kan selv justere, hvor godt motorlyden skal høres inde i kabinen.

ae4 ae3 ae2
<
>
Audi e-tron GT konceptmodel. (Foto: Audi)

Hvad så med stereoanlægget?

Når nu ingeniørerne har brugt så mange kræfter på den udvendige lyd, bliver vi selvfølgelig nysgerrige efter at vide, hvor god lyd vi kan forvente inde i bilen. Musik på turen er jo endnu vigtigere end lyden af hvinende elmotorer!

Audi har længe haft tradition for at udstyre deres modeller med et premium-lydsystem fra Bang & Olufsen som tilvalg ud over standardanlægget. Enkelte modeller har også mulighed for et opgraderet “Advanced”-system med et større antal højttalere og mere forstærkereffekt.

(Grafik: Audi)

Præcis hvilke lydanlæg man kan specificere i e-tron GT, har producenten endnu ikke sagt noget om. Lyd & Billede har været i kontakt med den norske Audi-importør Harald A. Møller, som hverken kunne be- eller afkræfte noget om emnet. Men i betragtning af Audis lange samarbejde med Bang & Olufsen er det nærliggende at tro, at e-tron GT også får B&O-lyd om bord.

Uanset hvad, så glæder vi os til at høre både bilen og anlægget!

Audi har allerede åbnet for forudbestilling af e-tron GT med levering i 2021.

 

forfatter

Audun Hage

(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Popprinsessen går i helt nye veje – nu på Disney+.
    Den taiwanske knallert- og motorcykelproducent afslører deres elektriske scooter KYMCO F9 i morgen.
    Undgå fejlkøb i løbet af Black Week – gå efter vores testvindere!
    Fujifilm GFX100 får hele 400 megapixel!
    Risikoen for at blive snydt er større end chancen for at gøre et kup.
    HBO Nordic lancerer snart sin første danske serie.
    Ifølge flere kilder har Samsung ingen planer om en Galaxy Note 21. Note-serien skal erstattes af Galaxy Z Fold 3.
    Her er de hovedtelefoner, du bør købe i år.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Honda e

    Vejl.pris 299500 kr Teknologifest på fire hjul

    BMW i8

    Vejl.pris kr Økobil i benzinslugerklæder

    Audi e-tron med Bang & Olufsen Premium Sound System

    Vejl.pris 13126 kr Koncertsal på fire hjul

    Vanmoof S3

    Vejl.pris 14880 kr Til den høje
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.