TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Guide

Dæk til elbil: Her er fejlene du skal undgå

Elbiler stiller højere krav til dækkene end traditionelle biler med benzin- eller dieselmotor. Hvis du vil have bedst muligt vejgreb, komfort og rækkevidde, er det vigtigt at vælge de rigtige dæk.

Af / 08/12/2025 - 15:50
Dæk til elbil: Her er fejlene du skal undgå

Dækkene er bilens eneste kontakt med asfalten. De har enorm betydning for sikkerhed, komfort og ikke mindst rækkevidde. Alligevel glemmer mange, at elbiler kræver andre egenskaber af dækkene end fossilbiler.

Tesla Model Y Performance 2025 geirnordby 2
Elbilens vægt kræver dæk med højt lasteindeks og stærke sidevægge. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Tunge biler kræver mere af dækkene

Elbiler er tungere end tilsvarende benzin- og dieselbiler. Batteripakken giver lavt tyngdepunkt og højt moment fra stilstand. Det betyder, at dækkene skal kunne bære mere vægt og tåle kraftigere belastning ved acceleration. Vælger du forkerte dæk, risikerer du hurtig slitage, dårligere vejgreb og overophedning.

Den lydsvage drivlinje afslører desuden enhver dækstøj. Samtidig påvirker dækkenes rullemodstand, hvor langt du kan køre på en opladning. Derfor bør du ikke bare tage det første og billigste tilbud.

Det skal du se efter

  • Lasteindeks: Skal matche eller overstige bilens totalvægt – tjek bilens registreringsattest.
  • Testresultater: Sommerdæk med lav rullemodstand kan give længere bremselængde på våd vej end premiumdæk med bedre balance.
  • Mønsterdybde: Skift gerne ved 3–4 mm, og vent ikke til lovens minimum på 1,6 mm.
Læs også Guide: Bedre elbil-opladning: Slip af med rækkeviddeangsten Har du lyst til at få dig en elbil, men føler du, at opladning er for kompliceret? Er du nervøs for at løbe tør for strøm? Her er alt, hvad du har brug for at vide.
Fisker Ocean 20in wheels
Korrekt dæktryk er ekstra vigtigt for tunge elbiler – kontroller det oftere om vinteren. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Skal du have “elbils dæk”?

Flere producenter markedsfører nu dæk særligt til elbiler. De har forstærket stamme og sidevægge til høj vægt samt mønster optimeret til lav rullemodstand og mindre støj. Til store og tunge el-SUV’er kan det være en god idé. Men du behøver ikke nødvendigvis “elbils dæk”, så længe dækkene har korrekt lasteindeks (dækkenes bæreevne), gode testresultater og en fornuftig balance mellem rækkevidde og sikkerhed.

2024 Mustang Mach-E GT Gol (6)
Nordiske vinterdæk giver bedst greb på is og sne, men kan føles mindre præcise på bar asfalt. (Foto: Ford)

Vinterdæk: Nordiske eller kontinentale?

I Danmark hvor vi har milde vintre står valget typisk mellem:

Kontinentale vinterdæk (med 3PMSF-mærkning): Designet til mildere vintre med mest bar asfalt og sporadisk sne. De har hårdere gummiblanding, færre lameller og bedre stabilitet på våd asfalt. Velegnet til kystområder og byer i Danmark, hvor vejene oftest er saltede og fri for sne.

Nordiske friktionsdæk (pigfri): Tilpasset kulde, sne og is. De har blød gummiblanding og mange lameller, hvilket giver godt greb på is og hårdt pakket sne. Passer bedst til bilister, der ofte kører i områder med reel vinter – fx Midt- og Nordjylland eller på ture gennem Sverige/Norge.

Helårsdæk: Herhjemme er helårsdæk blevet et reelt alternativ for mange bilister. Dækkene kombinerer elementer fra sommer- og vinterdæk og kan være en praktisk løsning for dem, der primært kører i by- og motorvejstrafik på saltede, bare veje, og som vil slippe for dækskift to gange om året. De bedste helårsdæk klarer sig efterhånden fornuftigt i uafhængige tests, men de er stadig et kompromis: De kan ikke matche rigtige vinterdæk på sne og is, og de er heller ikke helt på niveau med gode sommerdæk, når det gælder præcision og bremseegenskaber på varm, tør asfalt.

Pigdæk: Giver stadig det bedste greb på ren is. Men i Danmark er de stort set forbudt på almindelige veje og kun tilladt i særlige tilfælde. Derfor er de sjældent relevante herhjemme.

Korrekt dæktryk og rolig kørestil

En tung elbil med for lavt lufttryk slider dækkene ekstremt hurtigt, reducerer rækkevidden og svækker stabiliteten. Tjek trykket jævnligt – især om vinteren. Kraftig acceleration kan også slide dækkene overraskende hurtigt. En jævn kørestil giver både længere dæklevelevetid og bedre rækkevidde.

Nogle af vores anbefalinger til bildæk

Dækmodel Styrke EV-relevans
☀️ Sommerdæk
Pirelli Scorpion God modstand mod aquaplaning God balance mellem greb og komfort, rolig under pres
Continental PremiumContact 7 Ekstremt godt greb på tør/våd vej Adaptiv gummiblanding tåler elbilens vægt uden at miste greb
Michelin Primacy 4+ Markedsledende levetid “EverGrip” sikrer tryghed gennem hele dækkets levetid
❄️ Vinterdæk – nordiske (pigfri)
Nokian Hakkapeliitta R5 Referencen for nordisk vinter Blød gummi og lameller giver greb fra stilstand på is
Continental VikingContact 8 Bedste isgreb i test Lav rulmodstand og stabil karkasse til tunge biler
Pirelli Ice Friction Bedst mod aquaplaning Vigtigt for brede elbilsdæk, der let flyder på sjap
🌧️ Vinterdæk – kontinentale
Conti WinterContact TS 870 P Testvinder, bedst på våd asfalt Stift mønster giver stabilitet i høj fart med tung bil
Goodyear UG Performance 3 Miljøvenlig allrounder Lav slitage (mindre mikroplast) og lav rulmodstand
Bridgestone Blizzak 6 Lang levetid (AutoBild) “Enliten”-teknologi reducerer roterende masse
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Hjælp, vi skal på bilferie med elbil!

Fem tips til bedre rækkevidde om vinteren

Opladning af elbil: Alt hvad du behøver at vide