Anmeldelse: Wake Up Dead Man – A Knives Out Mystery

Heldigvis viste det sig, at Daniel Craig kunne få en rigtig succesfuld skuespillerkarriere efter at have forladt Bond!

Sad du, ligesom os, lidt i chok i biografen og var vidne til, at den udødelige superspion James Bond (Craig) blev sprængt i småstykker i slutningen af No Time to Die, og spekulerede derefter på, hvad Craig nu skulle bruge sin tid på?

Vi fik faktisk et klart hint om det tilbage i 2019 med Rian Johnsons Knives Out. Her portrætterede Craig en veluddannet, veltalende, sofistikeret og brillant intelligent privatdetektiv med en dyb sydstatsaccent. Sammen med den temperamentsfulde Ana de Armas blev filmen en kæmpe succes – og sådan blev en ny franchise født.

Derefter overtog Netflix hele konceptet og lancerede den meget underholdende efterfølger Glass Onion: A Knives Out Mystery i 2022, hvor Craig igen spillede den brillante detektiv Benoit Blanc, en slags bastardbarn af Sherlock Holmes og Hercule Poirot – og igen gjorde han det med bravur!

 

Nyt mysterium – nyt cast

I Wake Up Dead Man møder vi, bortset fra Blanc, et helt nyt cast i en fuldstændig selvstændig film, så der er absolut ingen grund til at have set de to foregående film for at kunne følge med i historien. Men hvis du ikke har set dem endnu, kan det anbefales at se forgængerne.

Rian Johnson vender tilbage som instruktør og manuskriptforfatter og tager os med på en mørk rejse gennem moderne demagoger, blind tro, sociale mediers forbandelse, gammelt nag og arvesynd. Det hele er elegant pakket ind i en vintage krimi af højeste klasse, toppet med et stjernespækket hold.

I anden akt af Netflix-serien The Crown blev vi introduceret til den unge, lovende skuespiller Josh O’Connor. Han portrætterede den usikre prins Charles med bravur og brugte subtile teknikker til at formidle tronarvingens komplekse følelsesregister.

I Wake Up Dead Man møder vi den talentfulde O’Connor igen, denne gang som en ung præstestuderende med et (til tider) heftigt temperament. Efter en voldelig episode i bokseringen søgte den unge Jud spirituelle svar og helligede sig studiet af religion. Men da han slår en af diakonerene ned, bliver han sendt til den lille menighed “Our Lady of Perpetual Fortitude” i den lille by Chimney Rock i New York.

Karismatisk prædikant

I den gotiske, Disneyland-lignende kirke hersker den inspirerende og forførende Monsignor Jefferson Wicks (Josh Brolin) med uindskrænket magt. Wicks tilhører den gamle skole, der foragter den “moderne” kristendom, hvor alt skal være poleret, forstået og accepteret.

I hans verden er enlige mødre ludere, homoseksuelle er syndere, og mennesker, der udvælger de bedste bidder fra Bibelen (den nemmeste vej), har ingen plads i hans kirke. Skam og anger spiller en central rolle i hans prædikener, hvor han spreder frygt blandt sine menighedsmedlemmer. Trumps åndelige lakajer ville bifalde ham. I Jud ser Wicks en ung, svag og overbærende person – og de kommer i konflikt fra første dag.

Da den karismatiske Wicks falder død om på kirkegulvet, er det Jud, der straks vækker politimester Geraldine Scotts (Mila Kunis) interesse. Men i en tilsyneladende umulig og uløselig sag har Scott brug for ekstern ekspertise.

Først efter fyrre minutter på skærmen kommer fyrværkeriet i form af Blanc ind på scenen – men så tager showet virkelig fart!

Udsøgt skuespillerhold

Johnson har samlet et fantastisk og spændende cast, der portrætterer kernen i Wicks’ brogede menighed. De fleste af de andre er blevet skræmt væk efter den første session, enten fordi de er fornærmede, eller fordi de ikke kan acceptere hans karakterisering af sin mor som en skøge.

Vi møder den omhyggelige advokat Vera (Kerry Washington), der har et kompliceret forhold til sin adoptivbror, den enkle Youtuber Cy (Daryl McCormack). Den lille by er også hjemsted for en mislykket science fiction-forfatter, Lee (Andrew Scott, Ripley), der drømmer om en ny bestseller, og den ulykkelige landsbylæge, Nat (Jeremy Renner), der ikke kan komme på fode igen, efter at hans kone har forladt ham. Menighedens største private donor er den unge cellist Simone (Cailee Spaeny), der håber på frelse efter en ulykke.

Omdrejningspunktet for historien er kirkens drivkraft, Martha (Glenn Close). Hun har været der siden Wicks bedstefar grundlagde kirken og kender alle dens (og Wick-familiens) hemmeligheder. Hun er en hård old school-karakter, der har øje på viceværten, den tørlagte alkoholiker Sam (Thomas H. Church).

Blanc træder ind i denne tætte og lukkede gruppe – for at afsløre dem alle, afsløre deres inderste hemmeligheder – og fange en morder (eller mordere?). Og den gode Benoit Blanc er bestemt ikke en troende, men en, der sværger til videnskabens alter.

Mørkere

Den tredje film er ikke så munter og til tider underfundig i sin humor som sine forgængere. Når det er sagt, har Johnson endnu en gang skrevet et fremragende manuskript, der på eksemplarisk vis blander menneskeligt drama med skarp humor og et skævt syn på det ukendte.

Undertonen er mere dyster, da han tager fat på menneskehedens iboende ondskab, begær og fordærvede lyster. Samtidig udgør persongalleriet sine helt egne karakterer, med menneskelige svagheder, fejl og hemmeligheder.

Brolin er formidabel som den vrede, uforsonlige præst, der er fast besluttet på at piske sin menighed i form. Hans inderkreds af farverige kirkegængere sidder der som lydige lam og accepterer deres straf.

Men den bitre humor er helt klart til stede, i alt fra Renners ynkelige fremtoning, der lader sig mobbe af det svagere køn, til en rå Brolin, der i detaljer forklarer alle de måder, han har onaneret på under sit ugentlige skriftemål.

Manden, der orkestrerer det hele, er en fortryllende Craig, der balancerer delikat på kanten af parodi, mens han stråler i rollen som den verdenskloge, alvidende detektiv. Men den, der gør det største indtryk, er Glenn Close i en så kraftfuld præstation, at vi ikke kan huske at have set noget lignende fra hende i årtier. Hun stråler, skræmmer og imponerer som den plagede person med en rigdom af indre uro og følelser.

Den eneste karakter, der desværre ikke får mulighed for at stråle, er en alt for anonym Kunis i rollen som politichef; Johnson burde have udnyttet hendes rolle meget mere.

En fremragende mordgåde

Der er selvfølgelig masser af mennesker, der både ønskede og havde mulighed for at dræbe Wick, og Johnson blander genkendelige Agatha Christie med klassiske krimier og krydrer det hele med moderne teknologi og elegante strejf af nagende tvivl. For kan en rigtig hidsig præsteassistent være uskyldig?

Han bygger sin indviklede krimi op sten for sten, hvor intet er overflødigt eller overladt til tilfældighederne. Og når klimakset kommer, og alt afsløres, sidder man ikke tilbage med en følelse af at være blevet snydt.

De mange tråde, der i sidste ende binder krimimysteriet sammen, samles som perler på en snor og er langt mere intelligente end den gennemsnitlige Christie-krimi.

Når man også får serveret et så fascinerende persongalleri med fremragende skuespil, er der ingen tvivl om kvaliteten. 5 strålende stjerner til Blanc & Co – vi er mere end glade for at vende tilbage til denne underholdende og meget vanedannende bande.

Den globale Netflix-premiere var den 12. december.