Anmeldelse: Hjem til jul, sæson 3

Med årets største familiehøjtid lige om hjørnet er det kutyme, at biografer og streamingtjenester oversvømmer publikum med julefilm og -serier.

Mange mennesker er nødt til at se Anders And og hans venner juleaften, mens andre absolut ikke kan undvære Love Actually, Grinchen, Det er herligt at leve eller Fars fede juleferie.

Der er ganske vist nogle hæderlige undtagelser, men de fleste titler er meget enkle, overfladiske og irriterende formelagtige. Det er nu seks år siden, Netflix udgav sin nordiske julehit-serie, Hjem til jul.

“Home for Christmas” er en af de norske Netflix-serier, der har haft størst succes uden for Norden, med store internationale seertal.

Her mødte vi den distraherede, lidt naive, charmerende og intens romantiske sygeplejerske Johanne (Ida Elise Broch). Single-Johanne havde én mission: at finde en kæreste, inden julemanden klemte sin tykke krop ned gennem skorstenen juleaften. Det gik knap så godt…

Julejagt på den store kærlighed

Over to sæsoner (2019, 2020) fulgte vi Johannes indviklede jagt på kærligheden midt i den hektiske juletravlhed. Og en af sidste års største streaming-overraskelser var nok, at Netflix havde formået at overtale serieforfatteren og Netflix-veteranen Per-Olav Sørensen (Quicksand – Størst af alt, The Playlist) til at vende tilbage til julestemningen.

Om få dage kan du sætte dig godt til rette i lænestolen og følge de nye romantiske forviklinger og dramaer i livet for den nu 35-årige – stadig single – Johanne. Og ja, vi var lidt skeptiske – men endnu en gang beviser Sørensen og hans talentfulde team af manuskriptforfattere, at de har et godt og ægte greb om det menneskelige drama, krydret med charmerende karakterer og en let dosis komik.

I anden sæson så vi Johanne blive slidt ned af hjertesorg, julestress, venner der flyttede væk og en familie på randen af opløsning. Hun “løste” det med sprut og fester, nye tatoveringer og en intens trang til at kopulere. Og i baggrunden lurede Jonas (Felix Sandman, Quicksand). Vi efterlod dem begge lidt fortabte og med relativt åbne fremtidsudsigter…

For evigt single?

Da vi møder Johanne igen, er det endnu en gang adventstid, hun er stresset på arbejdet, og hendes langvarige single-status tærer på hendes tålmodighed. På arbejdet kalder hendes temperamentsfulde kollega Vera (den talentfulde Felicia Danielsson, Lajka) Johanne for “Guldmunk” – en spøgefuld betegnelse for et år uden sex.

Men midt i trediverne og med lederansvar på jobbet føler Johanne, at hverken moderne netdating eller fuldeflirt i byen længere er “hendes ting”. Bruddet med Jonas var hårdt – og hun begynder at tvivle på, om hun nogensinde vil lukke nogen ind igen. Så går køkkenvasken i stykker…

Efter en ihærdig screeningsproces, hvor hovedkravet er, at køkkenet skal være færdigt inden juleaften, ender Johanne med at hyre “Snekker-Bo” (Gard Løkke) til renoveringsjobbet. Men er det frygten for at blive “Guldmunk”, der spiller hende et puds, eller begynder hun at nære ægte følelser for den flotte, dialekttalende Bo?

Juleskabelonen

Direkte original og uforudsigelig er ikke mærkater, vi vil klistre på Hjem til jul, men manuskriptforfatterne slipper afsted med masser af charme, leg og godt skuespil – samt karakterer vi holder af og situationer vi alle kender: hvor julehygge og obligatorisk familietid bliver til negativt stress og pligt.

Du vinder nok ikke nogen store pengepræmier for at gætte, hvordan dette hyggelige juledrama ender, men undervejs formår Sørensen trods nogle alt for sikre og forudsigelige valg at fortælle en virkelig hjertevarm historie.

Det skal siges, at uden den formidabelt talentfulde Broch i hovedrollen ville vi nok ikke have ladet os forføre så let. Broch er perfekt castet som den lidt småforvirrede og til tider håbløse charmetrold. Se bare hendes subtile skuespil med et utroligt udtryksfuldt ansigt, kendetegnet ved et flakkende blik og et usikkert smil, mens hun bliver kørt gennem hospitalets gange. Hatten af for hende! Desværre kan det samme ikke siges om hele ensemblet.

Ud over Broch skinner Danielsson, Løkke, Dennis Storhøi og Hege Schøyen denne gang og bringer ægte følelser til bordet. Desværre får den legendariske Bjørn Sundquist ikke mere skærmtid i en noget underspillet rolle, der kunne have uddybet seriens tema.

Solidt håndværk

Rammerne omkring Hjem til jul er lige så maleriske og julede og god reklame for Norge som før, og fotografering, redigering, lyd og scenografi vidner alle om, at crewet bestemt ikke er nyt i faget. Den norske popartist Dagny, der var med i en mindre rolle tidligere, har ikke en rolle denne gang, men hendes fængende musik spiller stadig en central rolle.

Vi forstår, at seriens skabere havde til opgave at lave en “julet” serie med visse begrænsninger og forventede formler, men vi ville ønske, at de havde vovet at være lidt mere ukonventionelle og bryde ud af skabelonen.

Når det er sagt, bryder serien mod slutningen fri af sine begrænsninger og viser, at både Hjem til jul og Johanne selv endelig er blevet voksne. Derudover får man Norge i al sin smukke, nationalromantiske vinterpragt samt et charmerende uskyldigt, hyggeligt grin – og hvis der er én ting, vi nordboere elsker, så er det at hygge os! Glædelig jul.

4 stærke julestjerner til en serie, der leverer sin bedste sæson i sin sidste (ekstra) runde.

Den 12. december får det tredje kapitel sin globale Netflix-premiere, når hele sæsonen bliver udgivet. Anmeldelsen er baseret på alle otte episoder.