Model X er Teslas største SUV, bygget på samme understel som Model S. Den kan alt det, som S kan, og har desuden de unikke mågevingedøre bagi. Plus fuldblods anhængertræk.
Premium-lyd er inkluderet i basismodellen, som hedder Long Range og koster 717.000 kroner. En rækkevidde på 507 km (WLTP), en tophastighed på 250 km/t samt 0-100 km/t på 4,6 sekunder er fine specifikationer, når man betaler så meget for en bil.
Læs også: Tesla Model X – Fremtidsbilen kører selv
Hvis du vælger Performance-udgaven til 121.000 kroner ekstra, falder rækkevidden faktisk til 487 km (WLTP), mens tophastigheden øges til 261 km/t. Det er 1 km hurtigere end Porsche Taycan! 0-100 km/t på 2,8 sekunder må også siges at være meget respektabelt for en øse på 2,4 tons!
Lydanlægget er det samme som i Model S med 12 højttaler-enheder inklusive en 8 tommers subwoofer. Fem separate forstærkerkanaler i en Dolby Pro Logic surround-opsætning. Forstærkeren er opgivet til at levere 560 watt, men vi får ikke at vide, hvem der har produceret anlægget.
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.Nyeste artikler: