De bedste budgetvenlige mobiler lige nu. Få imponerende mobilteknologi uden at betale i dyre domme. L&B Home-redaktionen har testet en lang række smartphones og fundet de bedste modeller til under 7.000 kroner. fra producenter som Xiaomi, Samsung, Motorola, Nothing Phone, Honor, OnePlus og Google.
Kamera, ydeevne, batteri, skærm og brugervenlighed er grundigt testet for at sikre, at du får vores bedste anbefalinger og finder den model, der passer til dig og dine behov.

Her er vores top 10 over budgetvenlige mobiler, der giver dig mest værdi for pengene i 2025:
Xiaomi leverer topkvalitet til en rimelig pris
Xiaomi 14T Pro er måske ikke den bedste smartphone på markedet, men til prisen vil de fleste brugere være mere end tilfredse.

Lysstærk og skarp skærm. Leica-linser og -funktioner sørger generelt for gode billeder. God ydelse fra MediaTek-processoren, herunder lang batterilevetid. Har desuden trådløs opladning og leveres med Googles ”Circle to Search”.

Må nøjes med Gorilla Glass 5-glasbeskyttelse. Ultravidvinkelkameraet duer ikke til makrobilleder og mangler OIS. AI-funktionerne til billedredigering er set bedre.
Læs hele testen
Samsung skyder sig selv i foden
Ironisk nok går Samsung i krig med sin egen topmodel og taber kampen.

Stor og lysstærk skærm. God batterilevetid. Meget godt hovedkamera. Uventet god ydeevne. Imponerende AI-funktioner.

Ligner S24 for meget, hvilket gør den for dyr. Kedeligt design.
Læs hele testen
Neo holder balancen i Motorolas 50-serie
En mellemklassemobil, der er mere fornuftig end spændende.

Endelig et telefoto-kamera. Overraskende god skærm. Smarte ekstrafunktioner. Mange års opdateringer.

Lidt aggressiv billedbehandling. Middelmådig batterilevetid. Den nødvendige hurtigoplader er ikke inkluderet.
Læs hele testen
Lidt mere ekstra af ingenting
Udenpå ligner Nothing Phone (2a) Plus stort set forgængerne, men hardwaren har fået lidt mere råstyrke. Lyden er dog stadig skrækkelig.

Gummibelagt kant med godt greb. Justerbart design for styresystemet. Lysstærk skærm og generelt godt front-kamera.

Ringe zoom og tyndt lydbillede ved opkald og video. Lidt design-forvirring mellem to styresystemer. Ingen trådløs opladning.
Læs hele testen
Bedre end andre mobiler i samme prisklasse
Honor 200 Pro kan blive en vigtig brik i den kinesiske producents comeback til det skandinaviske marked.

Kameraets lækre Harcourt-portrætfunktion samt 50 megapixel selfie-kamera. Skærmbilledet er skarpt og ekstremt lysstærkt. God ydelse og kæmpe indbygget lager til prisen, og stort 5.200 mAh batteri understøtter både 100 W lynopladning og 66 W trådløs opladning.

Ingen Gorilla Glass-beskyttelse og “kun” IP65-certificeret. Kurvet skærm med tendens til blåstik vil ikke falde i alles smag, og kameraet har ikke den bedste digitale zoomfunktion. MagicOS-brugerfladen er fyldt med så mange Honor-apps, at det minder om bloatware.
Læs hele testen
Solid mobiltelefon - både indvendigt og udvendigt
En fantastisk mobiltelefon til en god pris og med en batterilevetid, der får konkurrenterne til at rødme.

Endelig er metalmobilerne tilbage. Stor skærm med smalle kanter. Godt hovedkamera. Fantastisk batterilevetid.

Mangler telefoto-kamera, og vidvinklen imponerer ikke. Ikke vandtæt.
Læs hele testen
Budgetmobil er næsten magen til standardmodellen
Google Pixel 8a er den billige midtvejsmodel, der i praksis giver dig stort set det samme som fuldprisudgaven.

Processoren og hastigheden er præcis den samme som i den noget dyrere Pixel 8 Pro. Syv års opdateringer af styresystem og sikkerhed er fantastisk.

Både Pixel 8 og Pixel 8 Pro er faldet i pris, så besparelsen er ikke så stor, som det ser ud til. Skrabet kamerasektion.
Læs hele testen
Et skridt frem og to tilbage
Fra at være med i frontlinjen er dette års Edge-model rykket ned i mellemklassen.

God skærm med ekstrem lysstyrke. Rigtig godt hoved- og selfiekamera. Moto-funktioner tilføjer en masse. Lynhurtig opladning.

Mange forringelser siden sidste års model. Ydeevne som en meget billigere mellemklassetelefon. Middelmådigt vidvinkelkamera.
Læs hele testen
Samme styrke på mindre plads
Google Pixel 8 er den næsten perfekte kompaktmobil. Kun kamerasektionen adskiller den fra topmodellen.

Fuldkommen samme processor og hastighed som Pro-versionen. Og skærmen er næsten lige så god.

Prisforskellen mellem Pixel 8 og Pixel 8 Pro er ikke stor nok. Man får forholdsvis meget mere for pengene i Pro-udgaven.
Læs hele testen
Xiaomi 13T Pro er det perfekte kompromis
Et vigtigt skridt i den rigtige retning. Her er meget gjort rigtigt, og ikke ret meget er gjort forkert.

Lysstærk AMOLED-skærm med en opdateringsfrekvens på 144 Hz. Endnu bedre Leica-kamera end forgængeren. God ydelse fra den velintegrerede MediaTek-processor. Desuden 120 watt lynopladning og IP68-certificering. Leveres i en udgave med nopret vegansk læder, der ligger godt i hånden. Virkelig meget mobil for pengene.

De indbyggede højttalere leverer et lidt for tyndt lydbillede. Må undvære trådløs opladning, og selv om det helt sikkert er blevet bedre, er der stadig ret mange unødvendige apps installeret på mobilen. Skærmen må nøjes med Gorilla Glass 5-beskyttelse.
Læs hele testen