TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

HP overtager Humane: AI Pin-projekt ved vejs ende

AI-baseret enhed var alligevel ikke et godt alternativ til mobilen.

Af / 27/02/2025 - 15:16
HP overtager Humane: AI Pin-projekt ved vejs ende

Ikke alle skinnende AI-projekter bliver til guld. Det har de to tidligere Apple-medarbejdere, Imran Chaudhri og Bethany Bongiorno, som i 2023 lancerede den såkaldte Humane AI Pin, måttet sande. Salget af den kompakte og skærmløse enhed, der skulle kunne erstatte din smartphone, er stoppet, og supporten ophører fra i morgen.

Humane, startup-virksomheden bag AI Pin, bliver opkøbt af HP for 116 millioner dollars (826 mio. danske kroner), men selve produktet forsvinder fra markedet. Ok, 116 millioner dollars er selvfølgelig også en slags penge, og det er Humane-stifterne sikkert glade for, men for brugerne af AI Pin er det en dårlig nyhed.

Læs også Nyhed: AI-assistent med projektor fra virksomheden Humane Stemmegenkendelse, bevægelser, kamera og højttaler, men ingen skærm. Er det sådan, mobile enheder vil se ud i fremtiden?

En ufarlig smartphone-dræber

Humane AI Pin blev fastgjort til tøjet. Den lille enhed havde ingen skærm, men kunne i stedet betjenes via stemmekommandoer og håndbevægelser. Desuden var AI Pin udstyret med et kamera, der gjorde enheden i stand til at genkende objekter, mens en laserprojektor kunne vise indhold direkte i brugerens håndflade.

Det lyder nærmest revolutionerende, og efter lanceringen i 2023 var interessen blandt tech-entusiaster enorm. Men AI Pin led under betydelige tekniske problemer. Dens AI-baserede software var ofte upræcis, og der var desuden sikkerhedsproblemer med opladningsetuiet, som potentielt kunne overophede.

Produktets kerneidé var at gøre brugeren mindre afhængig af skærme ved at vise information direkte på hånden. I praksis viste det sig dog, at AI Pin ikke var en reel erstatning for mobilen, og mange brugere fandt den alt for besværlig at bruge.

Annonce
Læs også Nyhed: CES 2024: Rabbit R1 – Ny AI-assistent vækker begejstring Selskabet Rabbit Inc. vakte opsigt på CES-messen i Las Vegas med Rabbit R1 - en helt ny type dedikeret AI-assistent.

HP overtager teknologien

Salget af Humane AI Pin er nu blevet stoppet, og som nævnt ophører al support af produktet fra i morgen, d. 28. februar. Kunder, der har købt AI Pin inden for de seneste 90 dage, kan anmode om refundering.

HP har meddelt, at de ikke vil videreføre AI Pin som et selvstændigt produkt. I stedet bliver Humane og firmaets teknologi integreret i et nyt innovationslaboratorium hos HP, hvor de vil arbejde på fremtidige AI-løsninger til virksomhedens produkter.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Oneplus AI kommer snart

OnePlus 13R kan nu overføre filer direkte til Mac

Ny Snapdragon præsenteres til efteråret

Ny OnePlus-tablet bliver Apple-kompatibel

Google Gemini kommer til dit smartwatch

Nu kan AI lave musik på mobilen

Huawei lancerer nye smartwatches, der tester din sundhed med fingerspidserne

Kommende nyheder i Android

Sony kombinerer Alpha, Bravia og Walkman i ny Xperia 1 VII

Samsung lancerer (endelig) ultratynd Galaxy S25 Edge

Sådan bliver Desktop Mode i Android

Sådan bliver det nye Android-udseende