TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Disney+ introducerer understøttelse af HDR10+

Snart bliver det muligt at se Disney-indhold i bedre og mere kontrastrig billedkvalitet.

Af / 21/01/2025 - 07:00
Disney+ introducerer understøttelse af HDR10+

Disney+ introducerer HDR-formatet HDR10+, som potentielt giver bedre billedkvalitet med mere kontrast og bedre lysstyrke.

Disney+ tilbyder allerede i dag et bredt udvalg af film og serier i HDR-kvalitet. De fleste nye titler på streamingtjenesten – heriblandt dem fra Marvel- og Star Wars-universet – er tilgængelige i Dolby Vision, som er den foretrukne standard blandt mange film- og TV-producenter. På CES 2025 blev det imidlertid annonceret, at Disney også vil introducere det alternative format HDR10+, og det er noget, som især Samsung TV-ejere vil få glæde af.

01 HDR10plus License Start 2018 top

HDR10+ er Samsungs egen standard

Samsung understøtter nemlig ikke Dolby Vision på sine TV-modeller og har i stedet satset på netop HDR10+, som er en direkte konkurrent til Dolby-formatet. HDR10+ hævdes at give mange af de samme fordele, f.eks. ‘dynamiske metadata’ for mere præcise justeringer af lysstyrke og kontrast. Teknologien siges også at være enkel at implementere, og i modsætning til Dolby er den licensfri.

Men fordi HDR10+ har været mindre udbredt indtil nu, har Samsung-brugere ofte måttet lade sig nøje med at se film i HDR10 (uden plustegnet). Det er en enklere variant med 10-bit farvedybde og 1.000 nit lysstyrke sammenlignet med Dolby Vision, som understøtter op til 12-bit farver og 4.000 nit lysstyrke. Dette er noget, vi ofte påpeger som en mulig ulempe, når vi tester Samsung TV.

Annonce
Læs også DUEL: OLED TV-duel: Samsung S95D vs. LG OLED G4 To af årets mest spændende topmodeller støder sammen i en prestigefyldt TV-kamp. Hvilket af disse OLED-TV giver den allerbedste billedkvalitet - Samsung S95D eller LG OLED G4?
Læs også Nyhed: Apple TV+ og iTunes streamer nu i HDR10+ på Samsung TV Apple TV-app'en til Samsung TV streamer nu udvalgt indhold i det åbne HDR10+ format – som et alternativ til Dolby Vision.

Disney+ går i gang med HDR10+

Nu får HDR10+ altså et skub i den rigtige retning fra Disney+, som vil gøre sit indhold tilgængeligt i dette format. Det blev annonceret på CES 2025, og selv om der ikke blev givet nogen tidshorisont på det tidspunkt, forventes de første Disney-titler med HDR10+ at blive tilgængelige inden for et år med en gradvis udrulning af resten af kataloget.

HDR10+ understøttes allerede af tjenester som Apple TV+, Prime Video og Paramount+. Når en stor aktør som Disney+ også bakker op om HDR10+, vil det utvivlsomt bidrage til at styrke Samsungs position på HDR-markedet og svække Dolbys dominans en smule. Det kan tænkes, at det vil inspirere andre streamingtjenester til at følge trop. Måske bliver Netflix den næste?

HDR10+ blev lanceret i 2017 af Samsung og Panasonic. Panasonic understøtter både Dolby Vision og HDR10+ på sine TV’er, og det samme gør Philips og TCL. Sony og LG understøtter derimod kun Dolby Vision og almindelig HDR10.

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX