TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Google afslører de nye Pixel-modeller to måneder før tiden

Overhaler Apple inden om: Google har overarskende fremrykket offentliggørelsen af de nye Google Pixel-telefoner og Pixel Watch 3 med to måneder.

Google afslører de nye Pixel-modeller to måneder før tiden

Google har haft stor teknologisk succes med sine Pixel-mobiler, der har høstet stående ovationer fra anmelderne. Brugerne har til gengæld været lidt mindre fanatiske. Faktisk overvejer 57 procent af dem at skifte mærke næste gang.

Men måske handler det om timing? Google har nu overrasket alle ved at lave en knibtangsmanøvre, der bringer den næste generation af Pixel-mobiler og anden Pixel-hardware ud til forbrugerne to måneder tidligere end ventet. Og dermed også tidligere end den største konkurrent, Apple, som tradtionelt afslører deres nye iPhone-modeller i september.

Læs også TEST: Google Pixel 8 Pro Nogle gange er det bedre at have den smarteste mobil end bare den hurtigste.

Det årlige Made by Google-event, hvor de nye enheder bliver præsenteret, plejer at finde i sted i midten af oktober. Men Google afslørede i går, amerikansk tid, at eventet finder sted i Californien d. 13. august. Det skriver flere medier, herunder Gizmodo.

Hvad der præcis bliver afløret på eventet, er indtil videre en hemmelighed. Vi har kun set profilen af en telefon, samt romertallet IX. Men vi forventer, at der kommer mindst to udgaver af den niende Google Pixel-telefon, nemlig en Pro-model i stil med Google Pixel 8 Pro, samt en basismodel. Rygterne taler desuden om en tredje Pixel-telefon, der måske bliver en kompakt version af Pro-modellen, sådan at brugere med små hænder og mindre lommer også kan få adgang til en kraftig telefon. Det kunne måske give Google en salgssucces, da udvalget af topmodeller i miniformat er mildt salgt begrænset. Især efter at Asus, som hidtil var kongen af lommeflagskibe, valgte at skifte til stort format med Zenfone 11 Ultra.

Læs også TEST: Google Pixel Watch 2 Efter et års ventetid kom Googles smart-ur til Danmark. Pixel Watch 2 gør mange ting helt rigtigt, men ikke alle.

Ud over to eller tre Pixel-telefoner forventer vi at se Google Pixel Watch 3. Også her taler rygterne om, at der måske endelig kommer en større udgave af uret. Det ville være en velkommen opgradering, da de eneste to ankepunkter ved Google Pixel Watch 2 var størrelsen på urskiven samt batteritiden. Og et større ur vil helt naturligt også betyde et større batteri.

Annonce

Endelig vil det ikke undre, hvis der kommer en ny udgave af Google Pixel Buds Pro. Især da Google sidste år valgte at fortsætte med udgaven fra året før.

Præsentationen finder sted i Californien, men Google har de seneste to år valgt at holde lokale events i de skandinaviske lande. Om det samme bliver tilfældet i år, ved vi ikke endnu. Vi har forsøgt at få en kommentar fra Googles lokale repræsentant, men indtil videre forgæves. Det virker dog usandsynligt, at Pixel-enhederne ikke også skulle komme til de skandinaviske lande.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie