Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Mange Google Pixel-købere fortryder

Ejere af Google Pixel-mobilerne er dobbelt så troløse som Samsungs og Apples kunder. Og kun hver fjerde er Google-fan.

Skrevet af / 29/05/2024 - 12:30
Mange Google Pixel-købere fortryder

Mobilkøbere er langtfra trofaste i det hele taget, men køberne af Googles Pixel-telefoner er endnu mere tilbøjelige til at skifte mærke end kunderne hos Apple og Samsung.

En rapport fra analysefirmaet Stocklytics viser, at hele 57 procent af ejerne af Google Pixel planlægger at skifte til et andet mærke, næste gang de skal have ny mobil. Og kun 25 procent opfatter sig selv som direkte Google-loyale. Undersøgelsen er foretaget blandt 10.000 amerikanske mobilbrugere.

Pixel-telefonerne blev modtaget med stående ovationer af fagpressen, da de blev lanceret på det skandinaviske marked i 2022, og en glimrende kamerasektion sammen med virkelig snedig brug af kunstig intelligens (AI) har ført til mange priser, herunder Årets Bedste High End smartphone.

Men mobilkunderne er altså ikke helt så begejstrede. Selv om Googles øknomiske ressourcer er større end næsten alle andres, er det kun lykkedes at opnå en global markedsandel på lige over fem procent. Og den kan meget nemt skrumpe ind i fremtiden, hvis ikke Google enten få overbevist tvivlerne om at blive eller lykkes med at lokke nye kunder i butikken.

Læs også Det hele for det halve? Google Pixel 8a er den billige midtvejsmodel, der i praksis giver dig stort set det samme som fuldprisudgaven.

Samsungs og Apples kunder er anderledes faste i troen på deres valg. Her vil “kun” 34 procent skifte mærke, når deres nuværende mobil skal skiftes ud. Hele 50 procent af Apple-kunderne er direkte loyale mod deres mærke, mens 44% af Samsung-ejerne er mærkevaretro.

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

26 kommentarer til “Mange Google Pixel-købere fortryder”

  1. Jeg er en lykkelig ejer af en Pixel 8 Pro, og vil uden tvivl vælge en Pixel ved næste skift. Jeg synes softwaren er en god oplevelse, og at hardwaren er af god kvalitet, både i forhold til ydelse og byggekvaliteten.

        1. Har en pixel 8 pro og min oneplus 8t var LANGT bedre.
          Nemmere at bruge, tog LANGT bedre billeder, hurtigere opladning, bedre skærm, og så skriver den ofte “der skete en fejl” ved søgning på google. 🤦

          Lyden i Pixel 8 pro er dog ganske god.

      1. Har en 8 pro og udleveret mange. De er alle bras til at være en telefon. Opkald der ikke registreres. Telefon lyd der skratter og ikke er til at høre i.

  2. Pixel 8 pro er en fantastisk mobil og jeg vil vælge det samme mærke igen uden tvivl. Mobilen har aldrig svigtet på nogen måde.

  3. David Voigt

    Pixel 8 Pro er en virkelig god telefon. Dyr, men på mange måder meget bedre end konkurrenterne. Apple og Samsung kan ikke være med på billeder og redigering.

  4. Så det er rent faktisk købere der tænker sig om fra gang til gang og ikke bare hovedløst følger “deres ledestjerne”. De mennesker må vi have flere af!

  5. Er der nogen af jer som oplever dårligt signal? Jeg købte min Pixel 8 Pro igennem YOUSEE da den udkom. Jeg er super glad for telefonen bortset fra signalet. Synes tit den mister signalet når jeg er ude og køre. Nogen der har nogle erfaringer her?

  6. Jeg har brugt Samsung Galaxy Note i mange år. Vild med pennen. Skiftede til Google Pixel 7 Pro sidst fordi prishoppet for at få pennen med var for stort og jeg synes bedre om softwaren på Pixel. Savner stadig min pen, men den hælder stadig til Pixel, hvis jeg skulle skifte nu.

  7. Jeg har siden smartphones kom frem primært haft apple, med et par enkelte afstikkere til Huawei, Samsung og Motorola. Men altid er jeg gået tilbage til iPhone. MEN jeg kommer ikke tilbage denne gang, min Pixel, er meget billigere end en iPhone, den er bedre på alle punkter, og jeg er ikke begrænset til Apples låste system. PIXEL er uden tvivl vejen frem. De har kopieret alt det smarte og nemme brugerflade ved en Apple telefon, og brugt alt det universale og teknisk tunge software ved en android.

    1. Andy Nielsen

      Det er så Apple der har kopieret fra Android, Apple har ikke lavet noget selv nogensinde andet end navnet.

      1. Jan Gottliebsen

        Navnet Apple har de stjålet fra Beatles, som havde varemærket Apple Records. Efter en retssag, købte Apple deres navn af Paul McCartney 🙂

  8. Har en Pixel 6 som virker perfekt, Det gode ved pixel telefoner er de hurtige opdateringer, når der kommer nye android versioner, og det er også fint at der ikke er alt muligt lort pre indstalleret som f.eks på samsungs telefoner.
    Så det bliver helt sikkert en Pixel næste gang også.

    1. Jan Gottliebsen

      Du har ret med hensyn til den pre installerede software, men telefonens GUI er langtfra god nok, og kræver at man installerer ny launcher, for at få telefonen til at virke som den skal. En anden vigtig kritik er at telefonen som standard er opsat til at lytte med, på alt der sker i din verden. Ikke godt nok!

  9. Jeg har haft en Pixel 7 Pro siden den kom ud. Jeg var helt oppe og ringe over den til at starte med, men jeg hører også til gruppen der skifter til noget andet. Der har været så mange ting som har skuffet over tid – især Googles manglende anerkendelse af fejlbehæftede opdateringer. Både en kollega og jeg har f.eks. haft store problemer at skulle genstarte løbende for at kunne ringe ud m.m. Jeg har fra dag et, ikke kunnet have et udgående opkald i mere end 30 minutter, for telefonen afbryder konsekvent – Google anerkender ikke problemerne og kommer ikke med en løsning.
    Jeg er så træt af den jeg ligefrem overvejer en iPhone.

  10. Jan Gottliebsen

    Kan godt forstå at mange vil skifte væk fra Google telefoner. Det kan godt være at de indeholder innovativ kode, men telefonerne er så uhyggeligt middelmådige at det næsten er pinligt. De bliver markedsført aggressivt som det nyeste tekniske vidunder, med AI og hele balladen. Man glemte at fortælle at AI kun fungerer hvis du lever dit liv efter en helt fast, og ufravigelig, dagsplan. Skifter dine arbejdstider en enkelt dag ind imellem, så risikerer du at tage på arbejde med en uopladet telefon, fordi AI’en først oplader din telefon i sidste øjeblik. Når vi så snakker om batteri, så er Google telefonernes batterikapacitet håbløst utilstrækkelig at telefonen skal oplades 2 – 3 gange i døgnet. I det hele taget nogle møgtelefoner. Mun kæreste, der arbejder på en skole, og har helt faste arbejdstider, er dog glad for sin Pixel. Mig ikke så meget.

  11. LennTheDutchMan

    Jeg har en af de “gamle”, en pixel 6A.
    Jeg har faktisk heller ikke haft en bedre telefon end den jeg har nu, jeg elsker simpelthen denne telefon. Den virker 100% uden problemer. Er stadig hurtigt efter 2 år, ingen kvaler overhovedet.
    For mig virker Google Pixel som en utrolig god telefon der fungerer hele vejen rundt.

  12. Per Westenkær

    Er rigtig glad for min 7a. Der er issues, men også en masse godt. Kamera, brugerflade og hastighed er top. Batteri, varm telefon er down.
    Alt i alt vil min næste også være Pixel.

  13. David Davidsen

    Synes google Pixel pro8 er god, måske bare for dyr, i forhold til hvad der ellers kan indkøbes til 9.000kr
    Som jeg måtte spendere for denne 256GB model.
    Lækker kvalitets design og fantastisk kamera samt redigering.
    Men hvis de trækker de 7års sikkerhedsopdateringer tilbage, synes jeg ikke den er 9 af de store værd!

  14. Jeg har Google Pixel 8pro. Nogen som vil købe den samt smartwatch 2?
    Jeg går tilbage til iPhone.

  15. Jeg er glad for softwaren og kameraet på min Pixel 8 Pro. Glasset derimod virker meget skrøbeligt sammenlignet med min Galaxy S22 Ultra, den er ikke en måned gammel og har allerede meget tydelige ridser, ikke et problem jeg havde med min Samsung.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nu er Gemini Nano til Pixel 8 klar

Var dét det hele, Apple?

Nu skal budgetmobiler være lækre

Apples årlige software-opdatering

Skærmlys er ikke så skadeligt for din søvn

Gemini-app'en på dansk

Samsungs smart-ure får kunstig intelligens

57 procent af Googles mobilkunder vil skifte

Rygte: iOS 18 får AI-genererede Emojis og ChatGPT-partnerskab

Med M4-chippen begynder Apples slutspurt i AI-kapløbet

Apple i shitstorm: Undskylder nu for brutal reklame

Nokia 3210 er tilbage!

Scroll to Top