TEST: Dell XPS 13 Plus 9320

Den slanke og lette ultrabook-computer er den rejsende digitale nomades svar på samuraisværdet: Knivskarp, elegant og dødsens effektiv.

Dell XPS 13 Plus 9320 er ultrabookenes ultrabook. Jeg har skrevet om teknologi, herunder computere, i over 30 år. Jeg har også set adskillige generationer af 13-tommers Dell XPS-computere. Den ældste af dem er fra 2007, og 15 år efter at jeg købte den, er den stadig elegant. Og jeg tænder den fra tid til anden. Men jeg har aldrig set en så stramt designet bærbar som den nye XPS 13 Plus! Kabinettet er så kileformet og tyndt, at den får en MacBook Air til at virke klodset. Den skarpe 4K-skærm er stort set kantløs – men indrammet af en smal aluminiumsramme. Det gælder også tastaturet, der går helt til kanten af kabinettet. Det stilrene indtryk forstærkes af touchpad’en – der slet ikke er der.

Hvor er trackpad’en?

Computeren har naturligvis en trackpad; den er blot usynlig. Det samme gælder den øverste række af funktionstaster, der er touchfelter, som lyser op, når PC’en er tændt. Touchpad’en forbliver dog usynlig til enhver tid. Det ser ualmindelig smart og eksklusivt ud! I praksis er det dog ikke nær så smart, da man bogstavelig talt famler i blinde, mens man prøver at ramme touchfeltet, der ikke er større end på andre bærbare. Særlig svært bliver det at højreklikke, da det i modsætning til venstreklik kun kan ske i det nederste højre hjørne af det touchfelt, som man ikke kan se udstrækningen af!

Mere smart end praktisk

Træfsikkerheden bliver selvfølgelig bedre med tiden, når fingrene vænner sig til at finde det magiske sted. Men det er lykkedes Dell at gøre en simpel operation langt sværere. Hvad der vel er det modsatte af ideen med godt design?

Det stilrene indtryk forstærkes af touchpad’en – der slet ikke er der.

Det samme gælder desværre portene på Dell XPS 13 Plus. Som kun lige præcis er talrige nok til at kunne omtales i flertal. To USB-C-porte er, hvad der er at finde i det ultraslanke kabinet. Retfærdigvis ville det have været næsten umuligt at finde plads til andre porte. Men en medfølgende adapter til USB-A, HDMI og DisplayPort ville have været et plaster på såret. Sådan en får man ikke med i kassen. Men man får dog en USB-C-til-USB-A-adapter og en hovedtelefonadapter med.

Perfekt skærm

Skærmen kan der til gengæld ikke klages over: En klar og farveægte UHD-skærm i 16:10-format. Som nævnt fylder den næsten hele rammen ud. Og touchfunktionen er prikken over i’et. Det kan ikke gøres ret meget bedre. Og ingen bærbare fra Cupertino har en skærm, der er bare halvt så god. Apple-tilhængere er velkomne til at modbevise min påstand ved at udpege 13” Mac-bærbare med både 4K-opløsning og touchskærm. Eller i det mindste bare med én af delene.

Voksen indmad i lille PC

Dell XPX 13 Plus er blandt de slankeste bærbare, du kan finde. Computeren er blot 1,6 centimeter tyk. Og da det solide aluminiumslåg måler knap en halv centimeter i tykkelsen, er der kun godt en centimeter til selve elektronikken. Det er imponerende, hvad det er lykkedes for Dells ingeniører at proppe ind i det ultraslanke kabinet.

Processoren er en 12. generations Intel Core i7. Der er 32 GB DDR5-hukommelse og en 1 TB SSD. Grafikkortet er – naturligvis – et Intel Iris Xe, der er integreret i processoren. Hvilket er en helt acceptabel løsning til en ultrabook-computer.

Benchmarks

Processoren er en Intel Core i7-1260P med en arbejdshastighed på 2,1 GHz og op til 4,7 Ghz i turbotilstand. Den har 12 kerner, men ‘kun’ 16 tråde, da moderne processorer ikke bare har kerner, men er opdelt i ‘performance-kerner’ og ‘efficient-kerner’, hvilket ikke automatisk fører til dobbelt så mange tråde, som der er kerner. Det er dog en teknikalitet, da processoren under alle omstændigheder er kvik.

GeekBench 5-processortesten ender med et resultat på henholdsvis 7.032 i multicore og 1.426 i singlecore. Det er absolut respektabelt for en processor, der er beregnet til ultrabooks, og hvor varmeafgivelsen skal være mindst mulig. Det er en smule langsommere end 2022-udgaven af Apple MacBook Air med M2-processor. Men kun en smule. Samme billede gør sig gældende med Cinebench R23-testen, der ender med 1.608 i single-core og 6.702 i multicore. Kontorprogramsimuleringen PCMark 10 ender på resultatet 4.935. Det er en fornem score for en så let bærbar. Og man skal op i langt tungere computere, som Acer Predator Helios 300, for at se væsentligt højere processorydelse. Og så koster det på vægten.

Traditionen tro har vi også prøvet at køre 3D-grafiktestene på Dell XPS 13 Plus. Og traditionen tro viser de, at det ikke er dét, som ultrabooks er bygget til. Sammenlignet med andre computere med Intel Iris Xe-grafik holder Dell’en dog nogenlunde standarden.

For en ultrabook var resultatet af batteritesten lidt skuffende. Dell XPS 13 Plus klarede kun godt to en halv time med intens kontorsimulering og fuldt blus på skærmen, før batteriet var brugt op. Det bør dog være tilstrækkeligt til en normal arbejdsdag. Og hvis uheldet er ude, kan de fleste nyere USB-C-ladere klare opgaven.

Konklusion

Dell XPS 13 Plus er en ekstrem computer. Den er slankere og lettere end de fleste, og designmæssigt er der ingen, der når den til sokkeholderne. Samtidig er den lige så hurtig som større og tungere bærbare, og 4K-touchskærmen er lækker og skarp. Når der samtidig er tilsat gavmilde mængder af SSD og DDR5-RAM, er det uundgåeligt, at prisen bliver pebret. Hvis du har råd (eller hvis du kan få den betalt af firmaet – der trækker den fra i skat), får du en computer, der vil udløse lange blikke ved mødebordet. Den usynlige trackpad er en vild ide, der i mine øjne gør betjeningen unødvendigt besværlig. I hvert fald indtil man vænner sig til at ramme det rigtige sted med fingeren.

Sammenligningen med Apple MacBook Air er uundgåelig. Ydelsen er jævnbyrdig med denne. Og skruer man kraftigt ned på kravene til mængden af RAM og lager samt skærmopløsningen, kan man sagtens finde en udgave af Dell XPS 13 Plus, der matcher MacBook’en på både pris og specifikationer. Men det er i denne superudgave, den er mest interessant.