TEST: Audiovector QR7

QR-serien er danske Audiovectors mest prisbillige højttalerfamilie, og vi så de første modeller tilbage i 2016. Dengang var 2,5-vejs højttaleren QR3 den eneste gulvmodel, og jeg lod mig begejstre af den lette og frie spillestil, kombineret med en kontanthed, der overgik de fleste. Både i bassen og i mellemtonen. Desuden fungerede de overraskende godt placeret tæt på bagvæggen, hvilket er en stor fordel for folk, der ikke ønsker, at højttalerne skal stå og fylde langt ude på gulvet. 

Tre år senere kom der en ny til i QR-familien, nemlig den større trevejs-model QR5. Med to sekstommere til at håndtere basregistret, og en separat enhed til mellemtonen, er QR5 endnu mere dynamisk og bevarer kontrollen ved højere lydniveauer. 

Endnu større trevejs

Nu er tiden kommet til endnu en topmodel, nemlig QR7. Endnu større end 5’eren, med to heftige 8-tommere i bassen. Skabt til både at fylde store rum med musik, men også til at skabe mere dunder og liv i en hjemmebiograf: 

“Sammen med den hurtige QR Sub, det detaljerede QR Center og den letplacerede QR Wall er vi stolte af at kunne levere en meget stærk og kraftfuld hjemmebiografløsning,” lyder det fra Audiovector. 

QR7 har højere følsomhed end nogen anden højttaler i serien, og kan spille 90,5 dB med kun én watt ind. Der skulle derfor ikke være noget problem i at tilslutte en effektsvag rørforstærker til dem, selv om min erfaring er, at store gulvhøjttalere styres bedst af kraftige transistorforstærkere. 

Trevejs

Hvor du med den dyrere R-serie kan købe en fornuftig version og opgradere den senere med dyrere og bedre komponenter, er du låst fast med QR. Ingen opgraderingsmuligheder her. Derfor er det godt, at både QR3 og QR5 er rigtig gode højtalere og sætter store forventninger til, hvad den større QR7 kan levere. Og selv om QR-serien ikke kan opgraderes, er den designet til at passe ind i R-serien lydmæssigt. Bare til en rimeligere pris. 

Som alle højttalere fra Audiovector er QR-serien udviklet og bygget i Danmark. Komponenterne er i en knap så dyr udførelse som R-serien, og kabinetterne har ikke helt samme finish. Men de har lækre, afrundede kanter, højttalerne tager sig rigtig godt ud i rummet, og der er intet, der bærer præg af at være gjort halvt. 

Vores testeksemplar er i mørk valnød, som jeg synes rigtig godt om, selv om de ikke giver et udpræget indtryk af high-end. Der findes højttalere med et mere gennemført ydre, heriblandt Bowers & Wilkins 702 S2 Signature samt Audiovectors egen R3 Signature. Sidstnævnte er den mest overkommelige model i R3-serien, og interessant nok koster den præcis det samme som QR7. Men hvor R3 bruger dyrere materialer, er den mindre i størrelsen, og også en 2,5-vejs affære med domediskant. 

Speciel diskant

Til QR7’eren bruges derimod en såkaldt Air Motion Transformer, som er en slags harmonikaformet bånddiskant. Materialevalget er faldet på aerospace aluminium. 

Diskantmembranen på QR7 er den samme som på QR5, der har et større overfladeareal end på lillebror QR3. Med QR5 oplevede vi både højere effektivitet og dynamisk tolerance, og der er ingen grund til, at det skulle være anderledes her. 

Foran diskanten er monteret et net belagt med rosaguld; formålet er at kontrollere spredningen af overtoner og dæmpe hårde s’er og andre sibilanter. Deraf navnet S-stop. 

Diskanthøjttaleren har fået en neodymmagnet, mens de øvrige højttalerenheder holdes på plads af ferrit-keramiske magneter. Et dobbeltkammer skal sørge for diskant med lav kompression. 

Smuk storhed

Sammen med Roon Ready-forstærkeren Hegel H590 og med Macbook Pro som lydkilde, står Imelda Mays stemme som den smukkeste søjle i rummet i sangen 11 Past the Hour. Hvilket leder tankerne lige så meget hen på en Quentin Tarantino-film som på en moderne kabarettragedie. Uanset hvad er det en meget fængende sang, hvor den rene elektriske guitar går hånd i hånd med strygere og forsigtig percussion. Hvorefter den gradvist bliver stærkere, og til sidst bryder ud i en lækker og hjerteskærende guitarsolo. 

Hele tiden med en melankolsk undertone, som kalder følelserne frem. Akkurat som ordentlig hi-fi skal lyde, med fremragende kontrol af kontrasterne i lydbilledet, som har fuldvoksen bredde og med instrumenterne præcist placeret på et usynligt lærred. 

Svanesøen i minimalistisk udgave

Violinisten Esther Abriamis hudløse, molstemte fortolkning af Svanesøen, akkompagneret af Iyad Sughayer på sørgmodigt piano, rører øjeblikkeligt hjertet. 

Pianoklangen er mangfoldigheden selv, tangenterne klinger ud med en overtonestruktur lige så overbevisende som den sorte svane Odile, der hvor hun narrer prinsen til at vælge hende frem for Svanedronningen, som dermed er dømt til døden. Hvilket igen får prinsen til at drukne sig i havet. For du troede vel ikke, at de levede lykkeligt til deres dages ende, vel? 

Violinen har fået den tungsindige hovedrolle, hvor strygerne danser som tusind skælvende sjæle i vinden over en grå kirkegård. Højttalerne glider i baggrunden i lydbilledets komplekse beregning og mestrer kunststykket at gengive storheden i det små. Dalene mellem klipperne. Stilheden mellem tonerne. 

Hårdtslående festmusik

Men tro endelig ikke, at QR7 er for fin til at spille op til dans. Sæt elektronisk partymusik på, f.eks. BOOM af Tiësto, og du glemmer alt om sorte og hvide svaner, og befinder dig pludselig med et ølglas i hånden, et slips om panden og benene i vejret. 

Trommerytmerne slår hårdt og kontant, også her er der masser af luft mellem tonerne og instrumenterne – der er noget særligt ved at høre elektronisk dansemusik (EDM) med så meget luft og kompleksitet som her. Her er der mere fokus i overtonerne end med B&W 702 S2 Signature, og Audiovector R3 Signature er også mindre sprød i toppen. Den mindre R3 Signature har imidlertid en bedre sammenhæng mellem diskant og mellemtone og er dermed en mere homogen højttaler. Men den kan ikke spille lige så stort og fysisk som QR7. 

Mellembassen har god energi, men hvis ‘fuld power’ og koncertniveau er det, du har mest behov for i denne verden, kommer du nok længere med Klipsch Heresy IV og også JBL Synthesis HDI 3800. Disse to har derimod langt fra samme troværdighed som QR7, når det gælder om at placere komplekse instrumenter i et tredimensionelt rum. 

Jeg må indrømme, at jeg faktisk gerne vil have lidt mere punch i stortrommen. Og når H590 kobles fra til fordel for den meget dyrere McIntosh MA9500, sker der ting og sager. Den er egentlig ikke kraftigere end Hegel, men den har en varmere og fyldigere basgengivelse, der passer godt til QR7. 

Work It af rapperen Missy Elliott får ekstra punch i bassen, lidt på bekostning af Hegels hurtighed, men her får jeg meget af det, jeg savner med højttalerne. Nemlig mellembas-energien. De brager igennem, og det er sjovere at spille højt. Der er med andre ord plads til at eksperimentere, og du kan styre højttalerne i den retning, du ønsker. Og det er en god ting! 

Konklusion

Audiovector QR7 er et imponerende stykke arbejde af danske Audiovector. Her kan du få en fuldvoksen højttaler til at lyde lige så præcis som en lille, uden uønskede resonanser. Men med energien fra store gulvhøjttalere. 

Lyden er usædvanligt velopløst og distinkt, med al den luft, du kan drømme om. Samtidig står lydbilledet bundsolidt med dybe bastoner. 

Jeg har hørt højttalere med mere tyngde og ‘ballade’ i mellembassen, men så er det oftest ikke med samme opløsning og luft som her. Savner du energi i bastrommen, kan meget lade sig gøre med en fed forstærker. Hvis du har disse højttalere i dit setup, har du al mulig grund til at være stolt.