TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Luksuriøse hørepropper fra B&O

Med Beoplay EX lover Bang & Olufsen deres mest alsidige trådløse hørepropper hidtil.

Luksuriøse hørepropper fra B&O

Med Bang & Olufsens produkter følger ofte en høj luksusfølelse, og Beoplay EX er ingen undtagelse, i hvert fald hvis vi skal tro billederne. De overgår Beoplay E8 i pris og kvalitet, og skal derfor ses som en søskendemodel til hovedtelefonflagskibet Beoplay HX og desuden gaming-headsettet Beoplay Portal.

BO Beoplay EX gold Graabein 2
Foto: Geir Gråbein Nordby

Beoplay EX adskiller sig fra tidligere Bang & Olufsen-hørepropper ved at have mikrofoner, der stikker ud. Ligesom på Apples AirPods Pro, bare med firkantede mikrofonstænger i stedet for runde. Den nye model er designet af Thomas Bentzen, og formen og den lille størrelse skal “sikre komfortabel og stabil brug i timevis, uden behov for justeringer”.

BO Beoplay EX lifestyle3 scaled 1
(Foto: Bang & Olufsen)

Statement-produkt

Med en spejllignende glasfront og en børstet aluminiumring satser den danske luksusproducent på, at Beoplay EX bliver et “statement-produkt”. Hørepropperne fås i farverne Black Anthracite (sort), Gold Tone (guld) og Anthracite Oxygen (sort og blå), og de kommer i et matchende lade-etui i børstet aluminium, som er i en praktisk lommestørrelse.

Læs også TEST: Bang & Olufsen Beoplay Portal Bang & Olufsen prøver at slå to fluer med ét smæk ved at lave en kombination af gaming-headset og hovedtelefoner.

Store drivere

Ifølge B&O giver Beoplay EX ægte cremelyd, bl.a. fra store 9,2 mm drivere – de største, Bang & Olufsen nogensinde har brugt i trådløse hørepropper. Det normale er 6-8 mmm, så vi regner med, at disse hørepropper ikke har noget problem med at flytte den luft, de skal, i basområdet.

<
>
Black Anthracite. (Foto: Bang & Olufsen)

Adaptiv støjreduktion

Vi bliver lovet superb lyd, “uanset om du bruger dem på kontoret, på farten, i fitnesscentret eller derhjemme”. Aktiv adaptiv støjreduktion skal vælge den bedste mængde støjdæmpning i enhver situation, og man kan selvfølgelig overstyre den, som man vil.

Annonce
Læs også TEST: Bang & Olufsen Beoplay EQ Bang & Olufsen har lavet sine første helt trådløse hørepropper med elektronisk støjreduktion.

Op til 20 timers spilletid

Den samlede spilletid fra Beoplay EX er opgivet til 20 timer inklusive opladning fra etuiet, mens man får seks timer alene i propperne, med ANC tændt. Mere behøver man ikke, mener vi.

Der sidder tre mikrofoner i hver høreprop for bedst mulig støjreduktion og samtalelyd. Der er også indbygget en separat “stemmefunktionalitet”, hvilket vi regner med er såkaldt sidetone, som gør, at man kan høre sin egen stemme gennem hørepropperne under samtaler. Praktisk.

BO Beoplay EX Anthracite Oxygen 989x1058 1
(Foto: Bang & Olufsen)

Multipoint

Hørepropperne har Bluetooth 5.2, altså den nyeste version, hvilket bl.a. vil sige, at de kan kobles til to enheder samtidig. Også kendt som multipoint-tilslutning. Det betyder, at man f.eks. kan afspille musik fra mobilen, som så automatisk går på pause, hvis et Zoom-opkald startes på PC’en.

Med IP57-certificering er Beoplay EX både støv- og vandtætte, hvilket også betyder, at de kan tåle saltvand.

<
>
Black Anthracite. (Foto: Bang & Olufsen)

Pris og tilgængelighed

Bang & Olufsen Beoplay EX koster 2.999 kroner og bliver tilgængelige den 5. maj.

Mere info: bang-olufsen.com

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bowers & Wilkins' trådløse bliver endnu bedre

Skullcandy hørepropper med Bose-teknologi

Audeze med fed bas for alle

Luksuslyd i McLarens signaturfarver

Focal - med mere af det hele

Næste generation af Sony-hørepropper til under 1.000 kroner.

Opdatering giver bedre lyd

Nyt flagskib i Sennheisers 500-serie

Høreprop-monster fra FiiO har hele 26 drivere i alt

Xiaomis nye hørepropper bruger Wi-Fi til bedre lyd

Grado med nyt flagskib i massiv valnød

Bedre bruskledende hovedtelefoner fra Audio-Technica