TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Volvo C40 Recharge får YouTube

Men du kan kun se YouTube, når bilen er parkeret.

Af / 07/01/2022 - 15:44
Volvo C40 Recharge får YouTube

Video i biler har stort set været forbeholdt bagsædepassagererne, men nu udruller Volvo YouTube i biler, som har Google integreret.

Det gælder naturligvis elbilerne XC40 P8 og C40 Recharge, som vil kunne afspille indhold fra YouTube. Men kun når bilerne er parkeret. Eksempelvis ved en ladestation.

“At lade vores kunder se videoer, mens de lader eller af andre grunde venter i bilen, er en del af vores løfte om at gøre deres liv bedre og sjovere. Med YouTube og andre store streaming-tjenester på vej kan vores kunder nyde ladepausen – i stedet for at se den som en belastning. Det gør det en lillesmule lettere at have en elbil,” siger Henrik Green, produktdirektør i Volvo Cars, i en pressemeddelelse.

Læs også TEST: Volvo XC40 Recharge Pure Electric P8 med Harman Kardon Premium Den elektriske Volvo XC40 er en fabelagtig bil, specielt i denne udgave.

YouTube i biler er blot begyndelsen. Polestar har allerede fået Vivaldi-browseren, som også kan bruges til netindhold, deriblandt TV, men den fungerer også kun, når bilen holder stille.

Volvo siger i øvrigt, at de også vil gøre det muligt at downloade navigations-apps som Sygic og Flitsmeister, lade-apps som Chargepoint og Plugshare og parkerings-apps som SpotHero og ParkWhiz, når de er tilgængelige.

Annonce

YouTube-appen bliver tilgængelig i løbet af 2022, men præcis hvornår bliver først afsløret senere, siger Volvo.

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

YouTube er nu tilgængeligt i Android Auto, men kun for betalende brugere

600 km, 7 sæder og en wellness-app: Škoda Peaq vil være en lounge

Der kommer ingen PlayStation-bil

Škoda Elroq og Enyaq kan snart trække campingvognen og lade elcyklen

Tesla FSD udsat igen – men nærmer sig

BMW i3: 900 km og 10 minutters opladning

VW's nye mini-SUV kan oplade dine elcykler og stopper automatisk for rødt lys

Nu kommer elbilen til den store familie

Efter katastroferegnskab: VW's elbiler får en tiltrængt overhaling

Tesla Model Y: Syv sæder, men ikke til voksne

Tesla og Apple har løst CarPlay-problemet – nu venter de på, at du opdaterer din iPhone

Škodas elbiler får spil og videotjenester