TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Philips lancerer MiniLED-TV’er

Nyt i år: Philips’ bedste LCD-skærme udstyres med avanceret MiniLED-bagbelysning.

Af / 27/01/2021 - 22:59
Philips lancerer MiniLED-TV’er

Flere producenter, deriblandt Samsung, LG og TCL, har meddelt, at de vil lancere LCD-TV’er med den nye MiniLED-teknologi i år. Philips vil selvfølgelig også være med i kapløbet og planlægger deres første MiniLED-TV’er i løbet af første halvdel af 2021. Begge modeller vil være baseret på den nye Android 10-brugerflade og kommer med firesidet Ambilight.

p2 1
Philips 9636 med MiniLED. (Foto: Philips)

Philips 9636 Premium MiniLED-TV

Philips 9636 har MiniLED-baseret bagbelysning med hele 1.024 zoner kombineret med Philips’ Micro Dimming Premium-teknologi for at give imponerende kontrast. Den maksimale lysstyrke skulle være hele 2000 nit!

Læs også Nyhed: CES 2021: TCL præsenterer nye TV’er med Mini-LED-teknologi TCL satser kraftigt på den nye MiniLED-teknologi med flere modeller på vej i 2021.

TV’et bruger den nye 5. generations P5 AI med filmgenkendelse og “intelligent” lyssensorintegration for at levere klasseledende billedkvalitet, ifølge Philips.

HDMI 2.1-funktionalitet, inklusive eARC og VRR for 4K med 48-120 Hz, er også på plads.

Ud over kompatibilitet med Dolby Vision, HLG, HDR10 og HDR10+ understøtter 9636 desuden HDR10+ Adaptive, som kombinerer HDR10+’s dynamiske metadata med realtidsinformation om det omgivende lys, så lysstyrken automatisk optimeres til visningsmiljøet scene for scene.

Annonce

Lyden varetages af en 3.1.2 soundbar fra Bowers & Wilkins, der minder meget om den, vi kender fra modellen OLED935. Den kombinerer Dolby Atmos Elevation-højttalere med B&W’s velkendte unikke Tweeter-on-Top. Højttalersystemet fungerer som fod, men kan også hænges underneden, hvis TV’et vægmonteres.

9636 inkluderer desuden DTS Play-Fi-kompatibilitet for højkvalitets multirumslyd.

p3
Philips 9506 med MiniLED. (Foto: Philips)

Philips 9506 Premium MiniLED-TV

Lillebror 9506 må klare sig uden B&W-soundbar, men har ellers meget tilfælles med storebror, inklusive MiniLED-bagbelysning. Også det har 1.024 zoner, men med en noget lavere maksimal lysstyrke på 1500 nit.

Læs også Nyhed: Officielt: Her er Samsungs 2021 TV-modeller Årets TV-nyheder fra Samsung omfatter MicroLED, “Neo QLED” og en ny version af designmodellen The Frame!

Priser og tilgængelighed

Philips 9636 og 9506 bliver tilgængelige til sommer, begge i 65 og 75 tommers skærmstørrelse. Danske priser er endnu ikke klar, men sagen opdateres!

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX