TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Klipsch og Panasonic tester bilstereo med Dolby Atmos surround-lyd

Kan det blive det næste store inden for billyd?

Af / 16/01/2021 - 11:30
Klipsch og Panasonic tester bilstereo med Dolby Atmos surround-lyd

Der findes efterhånden mange bilstereosystemer, som tilbyder en form for surround-sound, men da drejer det sig som regel om almindelig 5.1-lyd eller en form for opskaleret stereolyd med kunstig surround-effekt.

Nu kan bilstereo med ægte Dolby Atmos 3D-lyd blive en realitet! I hvert fald hvis Klipsch og Panasonic får det, som de vil have det: De to producenter har samarbejdet med Dolby om at producere en konceptbil med et ordentligt Atmos-anlæg, som de viser frem i forbindelse med den digitale CES-messe.

kp2
Konceptbilen fra Panasonic er udstyret med flere Klipsch-højttalere i instrumentbræt, døre og loft, deriblandt dedikerede Atmos-højdekanaler. Plus en ordentlig subwoofer i bagagerummet! (Foto: Panasonic/Klipsch)

Dolby Atmos til bil?

Dolby Atmos er et 3D-lydformat, hvor informationen er objektbaseret. Et Atmos-lydspor er inddelt i fysiske surround-lydkanaler, men indeholder også metadata, som sørger for at placere de forskellige lyde korrekt i et tredimensionelt lydlandskab. Det betyder, at objekterne – f.eks. en sanger eller et instrument – bliver mere præcist placeret i lydbilledet.

Man kan selvfølgelig spekulere på, hvilke fordele det kan have i bilstereoens verden, men umiddelbart kan vi forestille os, at lydformatet kan give et langt større og mere præcist lydbillede inde i kabinen.

Læs også Nyhed: Hør Magnificat i Dolby Atmos på Tidal Den Grammy-nominerede Magnificat med Nidarosdomens jentekor og TrondheimSolistene er nu ude på Tidal med Dolby Atmos-lyd.

Derudover kan det nok tænkes, at lydbilledet kan finjusteres mere nøjagtigt til henholdsvis fører og passagerer. En dedikeret baskanal lover ikke mindst godt for dybe og kraftige bastoner. Men det kræver selvfølgelig, at man har adgang til musik i det rigtige format.

Annonce

Vi har allerede god erfaring med Dolby Atmos fra filmlyd, soundbars og surround-anlæg til hjemmebio, men nu er der efterhånden også en del musik tilgængelig. Streaming-tjenesten Tidal er begyndt at tilbyde indspilninger i Atmos-format, bl.a. fra Universal og det norske pladeselskab 2L, som er en af pionererne inden for musikalske 3D-indspilninger.

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

YouTube er nu tilgængeligt i Android Auto, men kun for betalende brugere

600 km, 7 sæder og en wellness-app: Škoda Peaq vil være en lounge

Der kommer ingen PlayStation-bil

Škoda Elroq og Enyaq kan snart trække campingvognen og lade elcyklen

Tesla FSD udsat igen – men nærmer sig

BMW i3: 900 km og 10 minutters opladning

VW's nye mini-SUV kan oplade dine elcykler og stopper automatisk for rødt lys

Nu kommer elbilen til den store familie

Efter katastroferegnskab: VW's elbiler får en tiltrængt overhaling

Tesla Model Y: Syv sæder, men ikke til voksne

Tesla og Apple har løst CarPlay-problemet – nu venter de på, at du opdaterer din iPhone

Škodas elbiler får spil og videotjenester