Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Kompakt franskmand

Citroën e-C4 bliver ladbar.

Skrevet af / 27/06/2020 - 15:38
Kompakt franskmand

De første billeder af Citroëns kommende C4 – som også lanceres i en elektrisk udgave allerede i næste uge, den 30. juni – er dukket op til overfladen. Den bliver tilgængelig med diesel- eller benzinmotor for dem, der foretrækker det, men det er sandsynligvis den batteridrevne ë-C4, der vil være mest interessant på vores breddegrader.

Som man kan se, drejer det sig om en kompakt femdørs bil på størrelse med VW ID.4, og designet ligner en soft-SUV, en slags hybrid, med store hjulbuer og sorte plastdetaljer fra kofangeren rundt om begge hjulbuer og dørene til bagenden.

Der er spekulationer om, hvorvidt den elektriske ë-C4 får samme batteripakke som Peugeot e-208 og Opel Corsa-e, hvilket i så fald vil sige 50 kWh batteri, 136 hk elmotor og en opgivet rækkevidde på ca. 340 km.

Indvendig finder vi flere påfaldende lighedstræk med e-208, men Citroën har deres eget twist på designdetaljerne, som man kan se.

Bare tag et kig på skærmen i midten. Føreren får en heldigital skærm og et head-up-display, og bilen vil sandsynligvis kunne glæde både fører og passagerer med Citroëns hydrauliske stødabsorbering på de bedst udstyrede versioner, hvilket utvivlsomt vil give meget komfortabel kørsel.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billigere Tesla kan komme allerede i år

Nyeste version med facelift: Tesla Model 3 Performance

Toyota Mirai: Et sandt mareridt

Ny Mini-model på vej

Topløs og toplækker fra Maserati

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Fuldstændigt vanvid

Xpeng afslører el-SUV for folket

Her er der plads nok

Snart kan du lynlade hos Ford

0
Lyd & Billede
Scroll to Top