Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Guide

Sådan bliver du iOS 14 betatester

Apple har frigivet iOS 14 i en offentlig betaversion. Prøv den nu!

Skrevet af / 17/07/2020 - 11:16
Sådan bliver du iOS 14 betatester

I slutningen af juni lancerede Apple den nyeste version af iPhone-operativsystemet iOS.

iOS 14 kommer med adskillige spændende nyheder, herunder widgets (en funktion som Android-brugere har haft stort set altid), Picture in Picture og et nyt såkaldt App Library, der automatisk organiserer alle brugerens apps i en enkel visning.

Den helt færdige version af iOS 14 kommer først til efteråret, men hvis du har lyst til at kaste dig over det opdaterede operativsystem allerede nu, kan det sagtens lade sig gøre.

Alle kan nemlig blive betatestere for Apple og få lov til at downloade de nyeste betaversioner af firmaets styresystemer, når de bliver tilgængelige. Det gælder ikke kun for iOS, men f.eks. også for MacOS og iPadOS.

Vær dog opmærksom på, at der ER tale om en betaversion. Derfor kan der f.eks. være enkelte apps, som ikke virker, efter du har opgraderet. I Danmark gælder det bl.a. NemID og Smittestop-app’en.

Sådan gør du

Skulle du alligevel have mod på at prøve, så er det nemt at komme i gang.

1) Gå ind på websiden: Apple Beta Software Program

2) Log ind med dit Apple ID

3) Vælg iOS og derefter “enroll your iOS device”

4) Tag en sikkerhedskopi af din iPhone på din computer. Følg anvisningerne på websiden.

5) Skift til din iPhone og gå til beta.apple.com/profile for at downloade en såkaldt configuration profile

6) Gå derefter til Generelt>Softwareopdatering i dine indstillinger, hvorfra du nu kan installere iOS 14

Opdateringen kan tage op til et par timer afhængig af hastigheden på din internetforbindelse. Bemærk, at du kan følge præcis samme anvisninger for at opdatere din iPad til iPadOS 14.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top