Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Ny 4K-referencemodel fra Panasonic?

Panasonic præsenterer sin længe ventede topserie AX900, samt et ny gigant-tv på 85 tommer.

Skrevet af / 04/09/2014 - 08:00
Ny 4K-referencemodel fra Panasonic?

IFA-messen er lige gået i gang, og Panasonic er først ude med sine TV-nyheder. Flere af modellerne er tidligere vist på CES-messen i Las Vegas, men dengang bare som prototyper. Nu drejer det sig om færdige, officielle og produktionsklare modeller, som bare venter på at blive stillet ud på butikshylderne herhjemme.

Først i butikkerne er den nye AX900-serie, Panasonics længe ventede topmodel. Panasonic kunne længe krone sig med titlen “markedets bedste tv” takket være reference-plasmaskærmen TX-P60ZT60. Men plasma er historie, og Panasonic har siden kæmpet hårdt for at generobre den status med sine LED-skærme.

For at opnå et sortniveau, som kan sammenlignes med plasma, har Panasonic anvendt en LED-bagbelysning med såkaldt lokal dimming (Direct LED). Det vil sige, at individuelle områder af skærmen (i lighed med plasma, og i modsætning til kant-LED) kan være tændt eller slukket uafhængigt af hinanden. For at undgå den “halo” glorie-effekt rundt om objekter, som kan opstå på denne type skærme, bruger Panasonic et meget fintmasket net af lysdioder, samtidig med at de analyserer billedmaterialet grundigt pixel for pixel, før lysstyrken justeres derefter.

Understøtter HEVC og Netflix 4K
AX900 får gode tilslutningsmuligheder, herunder HDMI 2.0, som understøtter 4K-opløsning med 60 Hz billedfrekvens, samt den nye komprimeringsstandard HEVC (High Efficiency Video Codec). Indebærer dette også støtte for Netflix i 4K? Ja,  Panasonic bekræfter, at de vil have Netflix 4K klar, når AX900 frigives i oktober. Og som endnu en god nyhed vil det også gælde for den tidligere lancerede AX800-model, som hidtil har manglet denne finesse.

THX-godkent
For at sikre den best mulige og mest naturlige farvegengivelse til film har billedingeniørerne angiveligt samarbejdet tæt med datterselskabet Panasonic Hollywood Labs. AX900 bruger meget avanceret kalibreringsteknik med en såkalt “3D look-up table”, som normalt kun forbindes med professionelle og meget dyre studioskærme. I tillæg til dette har AX900-serien fået THX-godkendelse med tilhørende forhåndskalibrerede billedindstillinger.

AX940
Ved siden af AX900-serien, som kommer i 55″ og 65″ udgaver, spiller Panasonic en trumf ud med 85-tommeren 85AX940, som lover en spektakulær tv-oplevelse. Denne model har et noget enklere billedpanel uden ægte LED-bagbelysning, men har ellers den samme kraftige billedbehandling og finesser.

Har Panasonic magtet at skabe en ny reference i 4K-klassen? 65″ prototypen så meget lovende, ud, da vi fik den at at se i et mørkt rum på CES, stillet ved siden af 60ZT60, og vi glæder os til at kunne fortælle mere om indtrykkene her på IFA-messen, samt i en senere test.

AX630: Betaleligt 4K-tv
panasonicax630-1l
Mens AX900-serien henvender sig til dem, som vil have det bedste og er villige til at betale for det, har Panasonic heldigvis også lanceret en ny serie med mere prisgunstige 4K-skærme. AX630-serien kommer i 40, 48 og 55 tommers størrelse (TX-40AX630, TX-48AX630 og TX-55AX630), og er baseret på den velkendte kant-LED-teknik. For at presse prisen har Panasonic også undladt at indbygge en HEVC mediesafpiller, og henviser i stedet til eksterne medieafspillere. AX630-serien har imidlertid normale smart-TV apps som Youtube og Netflix i HD-kvalitet.

Danske priser på de nye Panasonic-skærme er endnu ikke offentligjort, men vi opdaterer, så snart vi ved mere!

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top