Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Samsung vil lege med de hårde drenge

Samsung Galaxy Tab Active er en tablet til dem, der arbejder i naturen - eller bare vælger at køre til kontoret i en Land Rover.

Skrevet af / 05/09/2014 - 11:30
Samsung vil lege med de hårde drenge

Hverdagen er blevet digital for os alle, og det i en grad, så man ikke kan klare sig uden at have adgang til internet og computerkraft. Det gælder også de, der arbejder udendørs. De skal bare have nogle gadgets, der er lige så solide som arbejdstøjet.

Sammen med den øvrige gadgetfest, som vi skrev om forleden, vil Samsung også gerne være med til at levere robuste gadgets til professionelle brugere – og måske også til de, der betragter det som et nørdet fashion statement at køre til kontoret i en Land Rover Defender og udføre programmeringsarbejdet iført bjergstøvler og trekking-tøj. Bare for at være beredt på enhver situation. I pressemeddelelsen understreger Samsung således, at tabletten passer til arbejdet på et kontor, men at den også kan holde til udendørsarbejde i udfordrende miljøer.

Galaxy Tab Active er Samsungs første supersolide tablet. Størrelsen er 8 tommer. Den er IP67-klassificeret, stødsikker fra 1,2 meter, når det medfølgende cover er på, kompatibel med Samsung Knox, har en batterilevetid på 8-10 timer, et udskifteligt batteri og den nye pen C-Pen.

Processoren er en 1,2 GHz quad-core, som har 1,5 GB RAM og 16 GB lagerplads til rådighed. Batteriet er i den solide ende, på 4.500 mAh, hvilket skulle række til flittig brug på en 10 timers arbejdsdag. Skulle det ikke være nok, kan batteriet let udskiftes på stedet.

Med det indbyggede 3,1 megapixel-kamera er det muligt at scanne stregkoder. Tab Active er også NFC-kompatibel. Galaxy Tab Active lanceres i farven Titanium Green, wifi (3.500 kr.) eller wifi/4G (4.400 kr.), 16BG + MicroSD (op til 64GB).

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top