annonce
annonce
annonce

CES 2018

Creative satser på let lyd

Lysende højttalere, hovedtelefoner og nem hjemmebio fra Creative.

annonce

Det er de simple og farvestrålende lydgivere, der dominerer på Creatives stand på CES 2018 i Las Vegas: Intelligente højttalere med lys i, hovedtelefoner og et hjemmebioanlæg med soundbar og subwoofer er blandt nyhederne.

Ikke alt er salgsklar endnu, men man kan få et smugkig på firmaets kommende smart home-højttalere, Creative Nova, Creative Muvo Genie og Creative Halo Genie. På standen kan man også opleve de helt nye in-ear høretelefoner Creative Aurvana Trio samt hjemmebioanlægget X-Fi Sonic Carrier. Lydkort har Creative selvfølgelig stadig, i form af Sound BlasterX AE-5. Sidstnævnte har fået to priser ved CES 2018 Innovation Awards.

Creative Nova kan levere både lyd og lys. Foto: Creative

 

Højttaleren Creative Nova udgør en såkaldt lys- og lyd-spa. Det må sandsynligvis betyde, at den både udsender lys og lyd – lidt i stil med JBL Pulse. Nova har desuden Amazon Alexa-kompatibel stemmestyring.

Creative Muvo Genie understøtter også Amazon Alexa. Den kompakte Muvo Genie tages med overalt – også i regnvejr, ved poolen eller på vandreturen. Creative Halo Genie er en Bluetooth-højttaler med et lysshow i 16 millioner farver. Samtidig understøtter højttaleren Amazon Alexa.

Aurvana Trio. Foto: Creative

 

I den på én gang lettere og tungere ende finder man Creative Aurvana Trio, som er in-ear høretelefoner med hele tre drivere. Mellemtone og diskant varetages af to balancerede armaturer. En dynamiske 10 mm biocellulose-driver tager sig af bassen. Det lyder ambitiøst – og ikke helt billigt. Pris og lanceringstidspunkt melder historien imidlertid ikke noget om.

Foto: Creative

 

Endelig er der hjemmebiografsystemet X-Fi Sonic Carrier. Sonic Carrier, der beskrives som “et kraftfuldt underholdningssystem med drivere i en 15.2-konfiguration samt 1000W RMS.” Ud fra billedet at dømme er der tale om en soundbar med tilhørende subwoofer.

annonce
annonce
annonce
annonce
Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt. .