TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: Samsung UE65RU7475

Den bedste totaloplevelse

Samsungs 7475-serie byder på lækkert design, god bruger- venlighed og ikke mindst testens bedste billedkvalitet.

Af / 28/08/2019 - 10:35
Samsung UE65RU7475

Lyd & Billede mener

  • Samsung-skærmen har et gennemført design, skarp og kontrastrig billedkvalitet plus klassens bedste fjernbetjening.
  • Formatunderstøttelsen er ikke så god som på visse af konkurrenterne. F.eks. glimrer Dolby Vision ved sit fravær.

Samsung tilbyder et stor udvalg af TV-modeller i alle størrelser og prisklasser. Midt i sortimentet finder vi RU7475-serien, som er en af Samsungs mere avancerede budgetmodeller. Den fås i størrelser fra 43 til 65 tommer med et tilsyneladende gunstigt forhold mellem pris og udstyr.

Samsung RU7475 R

Samsung-skærmen har en stilig æstetik, som er let at holde af. Den V-formede fod leder tankerne hen på producentens QLED-modeller. Det skal dog siges, at den gør det lidt sværere at få plads til en soundbar direkte under skærmen. RU7475 har til gengæld en smart løsning til at skjule strøm- og signalkabler, idet de kan ledes via en spalte og ned gennem foden.

Brugervenlighed og funktioner

Et godt argument for at vælge RU7475 frem for billigere Samsung-modeller er den lækre fjernbetjening i børstet metal. Den anvender Bluetooth-signaler og behøver derfor ikke at peges direkte mod skærmen. Desuden har den et smart knap-layout, der gør den til en drøm at bruge.

Samsungs eget menusystem, Tizen, er enkelt og overskueligt, samtidig med at det byder på mange interessante apps. Her er rigeligt med streaming-indhold at boltre sig i: Ud over Netflix og HBO får du også adgang til Amazon Prime Video og Rakuten TV plus et væld af lokale tjenester.

Annonce

RU7475 understøtter åbne HDR-formater som HDR10+ og HLG, men må desværre klare sig uden Dolby Vision. Det medfører, at enkelte film og serier (bl.a. Netflix’ Stranger Things og Marvel-serierne) ikke kan ses med dynamiske metadata. Vores indtryk er dog, at TV’ets indbyggede billedprocessering formår at kompensere for dette i mange tilfælde, men vi havde gerne set Samsung omfavne Dolby, som mange af konkurrenterne har gjort.

Billedkvalitet

Samsung-skærmen er udstyret med et LCD-panel af VA-typen (Vertically Aligned), der typisk ofrer lidt betragtningsvinkel til fordel for bedre kontrast og sortniveau. Når man sidder ude til siden for skærmen, bærer billedet da også præg af udvaskede farver og svagere kontrast end LG’s og Philips’ IPS-paneler. Sidder man derimod lige foran skærmen, ser billedkvaliteten virkelig strålende ud.

Det gælder også i sammenligning med Sony og TCL, der anvender lignende panelteknologi: Samsung har generelt et skarpere billede med flere detaljer og er også bedst, når det gælder at bevare billedskarpheden ved bevægelse – en klar fordel på sportsindhold med hurtige panoreringer.

Samsungs TV er også i sit es, når vi dæmper lyset og vælger Film-indstillingen. Netflix-filmen Mowgli serveres i 4K HDR-format, og her er det tydeligt, hvordan 65RU7475 gengiver de mørke junglescener med strålende kontrast og sortniveau. Bagheeras mørke pels står meget tydeligere her, samtidig med at der er mere knald på de lyse nuancer.

Lydkvalitet

Samsung-skærmen har et temmelig ordinært lydsystem med undermonterede stereohøjttalere og 20 watt udgangseffekt. Indtrykket er alligevel, at RU7475 har klar og fyldig lyd, der duer fint til almindeligt TV-kiggeri – klart bedre end gennemsnittet.

Konklusion

RU7475 klarer sig godt mod konkurrenterne og understreger, at Samsung stadig er blandt de bedste i klassen, hvad angår design, billedkvalitet og generel brugeroplevelse. Fjernbetjening og menusystem er en tand mere intuitive, end hvad Android-konkurrenter kan præstere, og billedkvaliteten er skarpere og mere kontrastrig. Lydkvaliteten er heller ikke værst, prisen taget i betragtning. Derfor lander vi på Samsung RU7475 som testens samlet set bedste TV!

Karakter
Samsung UE65RU7475

Også i denne test:

LG 65UM7510

I skyggen af OLED?

Denne storskærm fra LG har god brugervenlighed og et lækkert design, men billedkvaliteten hæmmes af svag kontrast.

LG’s TV har et tiltalende udseende og nem betjening. Farvegengivelsen er god uanset betragtningsvinkel.
Billedet mangler overbevisende kontrast, og app-udvalget er begrænset.
Læs hele testen

TCL 65EP685

Pris-killer fra TCL

TCL tilbyder et fuldspækket LCD-TV til en meget favorabel pris.

65EP685 koster kun 7.500 kroner, men byder alligevel på god ydelse og masser af udstyr og funktioner.
TCL-skærmen har lidt ujævne bevægelser og svagere skarphed ved hurtige bevægelser.
Læs hele testen

Philips “The One” 65PUS7354/12

Hele pakken fra Philips

På denne model har Philips helgarderet sig og krydset alt på udstyrslisten af. Resultatet har de givet det selvsikre navn “The One” – det TV, man bare skal have!

“The One” er et veludstyret TV med Android, Ambilight-lys og bred understøttelse af videoformater. Lyd og billede er også klart over gennemsnittet.
Kontrast og sortniveau er ikke helt på niveau med de bedste.
Læs hele testen

Sony KD-65XG8096

Godt til det meste

Sony XG8096 er et godt allround-TV med en række vigtige funktioner som Android og HDR-video til en fornuftig pris.

Sony-skærmen byder på glatte bevægelser og flot farvegengivelse fra alle vinkler.
Kontrasten mangler lidt punch, og fjernbetjeningen virker forældet.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Potent premium-skærm

Stort, ja - men er det godt?

Sony på hjemmebane

Hvilket Frame-TV er det bedste?

Prisbillig TV-underholdning

Philips’ mest blærede TV hidtil?

Now That’s Entertainment!

Gør det gamle TV smartere

Gigantisk Samsung-TV

Billedmaskinen til de rigtig kræsne

OLED-trekantdrama i premium-klassen

Sonys bedste TV til dato?