Philips Series 7000 pastamaskine er en solid konstruktion, der føles, som om den er lavet til at tage nogle tæsk. Beholderen til mel og vand er af det sædvanlige plast, men beskyttet af en påskruet metalflade, som også holder metalskruen, der ælter og udpresser pastaen, i skak.

Brugerfladen er simpel: Du vælger, om du laver pasta med æg eller med vand. Herefter påfylder du din ønskede mængde mel, hvorefter maskinen fortæller dig, hvor meget vand du skal tilsætte. Så ælter den dejen i 3 minutter og begynder automatisk at presse pastaen ud.

Maskinen kan også bruges mere manuelt, men det kræver, at man starter og stopper den lidt strategisk.

Der medfølger otte plastforme, som kan lave lasagne, penne, fettuccine, spaghetti, tynd spaghetti, tyk spaghetti, tagliatelle og pappardelle.

Nem brugeroplevelse

Maskinen er nem at bruge, men lidt kræsen med, hvor våd dejen er. Mel er jo et naturprodukt, så den præcise konsistens og finmaling varierer fra mærke til mærke. Det har betydet, at pastadejen nogle gange har været for tør eller for våd til, at maskinen kunne presse den ordentligt ud gennem formen. Man får de bedste resultater, når man eksperimenterer lidt, og især, hvis man lader dejen hvile i 10-20 minutter, efter at den er æltet. Det kræver, at man slukker maskinen hurtigt, når den er færdig med at ælte, så den ikke når at begynde at presse pastaen ud.

Når man først har en intuitiv fornemmelse for, hvilken tekstur af dej Series 7000 foretrækker, bliver det nemmere at ramme perfekt pasta hver gang og minimere frustrationer.

Pastakvalitet

Pastaen var generelt velsmagende og havde en god elastisk tekstur, som blev bedre, når man kørte ælteprogrammet et par gange i træk. Selv om der er rigeligt med forme, var de ikke altid de bedste. Spaghettien var meget tynd og manglede derfor altid bid, og båndpastaen var alt for tyk og tog derfor meget lang tid at koge. De bedste forme var den firkantede spaghetti og penne. Her leverede den et yderst tilfredsstillende, velsmagende og ensartet resultat.

Især den friske durumpasta blev lækker i Philips Series 7000.

Efter pastafesten opdager man dog, at der efterlades en del dej i systemet, som ikke kan presses ud, og som derfor er spildt.

Ikke de bedste forme

Sammenlignet med Witt Premium Pasta Maker er Series 7000 mere robust og i starten mere brugervenlig. Den har ingen automatisk vanddosering, men det er ikke et kæmpe afsavn, og det tvinger en til selv at lære det korrekte forhold mellem vand og mel, som alligevel varierer meget afhængigt af meltype. Series 7000 har heller ingen problemer med, at mel sætter sig fast i uheldige samlingspunkter, hvilket minimerer frustrationer.

Selve pastakvaliteten er dog lidt lavere i Series 7000 end hos Witt. Det skyldes bl.a., at nogle af formene ikke producerer de bedste resultater, og at den er ret hård at arbejde med, når vand og mel ikke opfører sig, som maskinen forventer.

Konklusion

Philips Series 7000 er en solid pastamaskine, som gør det nemt at komme i gang med hjemmelavet pasta. Hvis man bruger de gode af formene, er resultatet også yderst delikat og med god tekstur. Det betaler sig at eksperimentere, men der skal ikke meget til, før man kommer ud over maskinens komfortzone, hvor den får svært ved at presse pastaen ordentligt ud. Det problem har Witt Premium Pasta Maker ikke, og pastasmagen var også lidt bedre, hvorfor den vinder testen over Philips Series 7000. 

Også i denne test: