God pasta er en sand luksus til både hverdag og særlige lejligheder, og med en automatisk pastamaskine er det både hurtigt og billigt at lave frisklavet tagliatelle, selv når man har travlt.

Fuldautomatiske ‘extruder’-pastamaskiner minder ikke om de gammeldags pastaruller med svinghåndtaget. De er i stedet opbygget som små fabrikker, hvor mel og vand (eller æg) blandes automatisk sammen og presses ud gennem en passende form. På den måde kan man få alt fra spaghetti til pastarør.

Maskinen klarer hele processen fra æltning til udpresning, så det bliver ikke meget nemmere.

De to maskiner, vi denne gang har til test, er Philips Series 7000 og Witt Premium Pasta Maker.

Grundlæggende tips til brug

Begge maskiner har indbygget vægt og automatisk udregning af den korrekte mængde vand til den mængde mel, man ønsker at bruge. I teorien kan de klare sig selv, men lidt teoretisk viden, især fra online communities om pasta-‘extruders’, tager pastakvaliteten til næste niveau og mindsker begynderudfordringer.

Den korrekte tekstur for dejen er slet ikke som håndlavet pasta. I stedet for en dej, der minder om modellervoks, er den ønskværdige tekstur mere som vådt sand. Et andet godt trick er at smide den første dej, der kommer ud, tilbage i maskinen, da selve pastaformen skal varme lidt op, før den giver et ensartet og glat resultat.

Begge maskiner kan bruges med almindeligt hvedemel og durummel (også kaldet semolina), samt med æg eller vand. Det dækker de fleste klassiske pastatyper. Hvis du vil gå dine egne veje, er der intet i vejen for at blende spinat i æggeblandingen, eller måske forsøge med linsemel. Pastamaskinerne giver mulighed for manuel kontrol, så du kan eksperimentere.

Succeskriterierne er en ensartet pastadej, der uanset pastatypen ikke klæber sammen. Derudover ser vi på, hvor meget dej der sidder tilbage i maskinen, efter at den er færdig, og som derfor går til spilde. Endelig er konsistensen og smagen af pastaen naturligvis essentiel.