IKEA har med deres TRÅDFRI-serie bevæget sig ind på markedet for smart belysning. Den fungerer ligesom hos konkurrenten Philips, hvor pærerne kommunikerer med en bridge, der forbindes til dit modem.
Serien består primært af hvide pærer, som enten kan lyse hvidt eller gult, nogle rammer med indbygget lys, diverse knapper, bevægelsessensorer og sågar små reoler med indbyggede LED-pærer. Det er godt tænkt, da IKEA på den måde spreder den smarte belysning godt ud og er med til at øge anvendeligheden. At priserne samtidig er et stykke under Philips’, taler ligeledes til svenskernes fordel.
Begrænset tilpasning
Desværre går man så også galt i byen, hvis man tror, at man kan få sølvræv for en femmer. Hos Philips kan du få lys i alle regnbuens farver. Det får du ikke her. Måden, du styrer pærerne på, er samtidig meget begrænset, og du kan f.eks. slet ikke skrue nær så langt ned for lysstyrken, som det er muligt hos konkurrenterne.
Opsætningen af systemet er som sådan nem nok, men vi oplevede alligevel lidt problemer med at få pærerne til at tilslutte. Hertil virker det lidt fjollet, at man skal holde de medfølgende fjernbetjeninger op i strakt arm, når de skal forbindes til pærerne.
IKEA annoncerede tilbage i august i år, at pærerne snart ville understøtte Apple HomeKit samt Alexa og Google Home. Det ville være en kæmpe forbedring, men det er endnu ikke implementeret.
Konklusion
Ikeas TRÅDFRI-pærer kan for mange være en blid introduktion til smart belysning i hjemmet. Har man først prøvet Philips Hue, ser man dog tydeligt begrænsningerne i de billigere pærer og vil måske alligevel hellere betale lidt mere. De kan ikke lyse alle regnbuens farver, kan ikke komme lige så langt ned i lysstyrke og er lidt mere bøvlede at sætte op. Til gengæld er prisen en del lavere.
Også i denne test:
Copenhagen Blinds
Langsomme lameller
Motoriserede persienner gør både hverdagen nemmere og mere besværlig.
Nanoleaf Aurora
Smæk på farverne med Aurora
Lad lyset danse med, når musikken spiller op til fest.
HDHomeRun EXPAND
Smid tv-signalet ud på netværket
Til dem, der stadig roder med kabel-tv, er HDHomeRun en genial tilføjelse.
Logitech POP Home Switch Starter Pack
Med et tryk på en knap
Glem stemmestyring og apps, POP er simpelt og genialt.
Nest Cam IQ
Intelligent overvågning
Nest er endelig kommet til Norden for at beskytte og overvåge.
Netgear Orbi AC2200
Wi-Fi der dækker
Har du også problemer med at få routeren til at dække, så overvej et MESH-system.
Nespresso Expert & Milk
Bryg kaffe fra sengekanten
Nespresso vil være smarte, men behøver de nu også det?
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer