TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Braun Series 9 Pro+ (9560cc)

Fars foretrukne

Braun Series 9 Pro+ (9560cc) udstråler tysk kvalitet og godt håndværk. Denne maskine er bygget til at holde længe.

Skrevet af / 07/09/2024 - 11:51
Braun Series 9 Pro+ (9560cc)

Home mener

  • Behagelig og tæt barbering, Solid byggekvalitet, god indbygget trimmer.
  • Høj pris, begrænset bevægelighed på barberhovedet.

Mikael Hansen

Braun Series 9 Pro+ er 100 % fremstillet i Tyskland og ligner den originale Series 9 med et ergonomisk design, der ligger godt i hånden. Den har en LED-skærm, et vipbart hoved og trimmer. Den er 100% vandtæt, har en batterilevetid på 60 minutter og mulighed for hurtig opladning.

Indvendigt har den Brauns Gentle Sonic-teknologi, og det nye barberhoved med fem ProShave-elementer lavet af kirurgisk kvalitetsstål klarer 40.000 skærehandlinger i minuttet. De skarpe blade sikrer barbermaskinen en exceptionel præcision og tæthed, hvilket gør den effektiv selv på længere og mere genstridige hår. På bagsiden af enheden sidder den indbyggede Pro Trimmer, der ligesom de øvrige skær er fremstillet af kirurgisk stål.

Du går sjældent galt i byen med en Braun, hvilket topmodellen er et lysende eksempel på. Det her er kram! (Foto: Mikael Hansen)

Skønt barberhovedet på Braun Series 9 Pro+ kan bevæge sig, er det knap så mobilt, som hos konkurrenterne og tillader kun vippen frem og tilbage, mens bladene, som hos Panasonic, er monteret på fjedre og derfor har ekstra bevægelse. Vil man låse hovedet fast, sker det via den indbyggede knap over power-knappen.

Som det også er tilfældet hos konkurrenterne er der indbygget smart teknologi, så din barbering tilpasser sig dit ansigt og skæg. Hos Braun hedder denne teknologi AutoSense, og den justerer løbende barberingen efter tætheden af dit skæg, så du let får bugt på stubbene, hvad enten de har siddet i én, tre eller syv dage.

Jeg lod skægget stå en uges tid, og Braun havde ingen problemer med at tage selv de længste og mest genstridige stubbe. Resultatet var en tæt og behagelig barbering, som blev fuldendt med den indbyggede trimmer, der let skar bakkenbarterne til. (Foto: Mikael Hansen)

Maskinen er som nævnt vandtæt og klarer dermed både våd og tør barbering. Rengøringen foregår enten under rindende varmt vand og lidt sæbe eller ved hjælp fra Brauns rense- og ladestation kaldet SmartCare Center. I bunden af barbermaskinen sidder stik til oplader, så du behøver heldigvis ikke tage den store ladestation med på ferie. Udover rensestationen følger også et rejseetui og lille børste til rengøring.

Annonce

Konklusion

Braun Series 9 Pro+ er en maskine i den dyre ende, men værd at overveje, hvis du sætter pris på tysk kvalitet og en tæt og behagelig barbering. De fem knivskarpe blade giver en tæt og behagelig barbering og især længere stubbe klares uden de store problemer. Barberhovedet har knap så meget bevægelse som hos konkurrenterne, men det betyder egentlig ikke det store. Maskinen er pivhamrende effektiv og vinder med et mulehår over sine konkurrenter. Her er tale om et stykke solidt tysk håndværk, og er man allerede fan af Brauns maskiner, bliver man absolut ikke skuffet.

Karakter
Braun Series 9 Pro+
High End

Også i denne test:

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Disko i køleskabet

Mytedræber i vaskerummet

Når små forhindringer bliver for store

Lille spejl på væggen dér, hvem gør glattest i fjæset her

Godt sug i smækker indpakning

Alarm med 1 kilometers rækkevidde

Godt bud til køkkenalrum

Perfekt grillresultat hver gang

Her er den ultimative pizzaovn

Det er en god ide at gøre det 'dumme' klimaanlæg smart

Effektiv køling i sommervarmen

Praleri eller ej?

Scroll to Top