TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
EFTERÅRSTILBUD: 3 UGER FOR 3 KR

Test Philips 55PUS6503

Ambivalent basismodel

6503-serien må klare sig uden mange af de specialiteter, vi forbinder med Philips, men leverer udmærket billedkvalitet til en behagelig pris.

forfatter
Publiceret 08/08/2018 - 10:19
L&B mener
Philips-skærmen har en flot billedkvalitet med god skarphed og nuanceret farvegengivelse.
Bevægelserne er lidt hakkende, og vi savner Ambilight!
Specifikationer
Størrelse/type: 55" 4K LED-LCD Opløsning: 3840 x 2160 (4K Ultra HD) Operativsystem: SAPHI Indgange: 3 x HDMI, 2 x USB Udgange: Optisk digital lyd ud HDR: HDR10+ Web: philips.com
Vejl. pris 6.499Pr. 08/08/2018 Produktside

Philips er kendt for deres ekstravagante tv’er med farvelys, som bader væggen i alle regnbuens farver og skifter i takt med handlingen på skærmen. Vi taler selvfølgelig om Ambilight, der har været deres patenterede specialitet i årevis.

Philips tilbyder teknologien på en lang række modeller, fra flagskibene med OLED-panel og ned til ganske overkommelige varianter. Den model, vi tester her – 55PUS6503 – må dog klare sig uden den slags kuriositeter. Her taler vi om en forholdsvis minimalt udstyret model, der til gengæld leverer gangbar billedkvalitet.

Philips-skærmen er langtfra nogen “showstopper”, hvad angår design. Byggekvaliteten er enkel og rimelig, omtrent som man kan forvente i denne prisklasse. Selve chassiset er i sort plast med en relativt tyk ramme rundt om skærmen.

Tv’et er heldigvis let at sætte op. Fødderne er nemme at montere og står med ca. 60 cm’s afstand på tv-møblet.

Brugervenlighed og funktioner

Philips anvender i dag et Android-baseret operativsystem på de fleste af deres modeller. Her er de imidlertid gået en anden vej: 55PUS6503 benytter nemlig et Linux-baseret system kaldet SAPHI, som er resultatet af et samarbejde mellem Philips og Smart TV Alliance.

Dette egenudviklede system har uden tvivl en lidt mere simpel opbygning end Android, for ikke at nævne LG’s og Samsungs proprietære systemer. Når det er sagt, så er tv’et ret nemt i brug.

Førstegangsopsætningen går relativt gnidningsløst, efter at man har downloadet de seneste opdateringer. Systemet har et begrænset udvalg af apps, men de vigtigste – såsom YouTube, Netflix og Viaplay – ligger klar. Tv’et reagerer hurtigt på kommandoer fra fjernbetjeningen og tager os nemt til de vigtigste funktioner.

Fjernbetjeningen er også ganske simpel, men har hurtigknapper til de vigtigste funktioner, inklusive en genvej til Netflix. Philips giver adgang til en række tilpasningsmuligheder, deriblandt en separat spiltilstand, hvor vi målte forsinkelsen til kun 16,4 millisekunder, hvilket burde være nok for selv konkurrence-mindede gamere.

(Foto: Philips)

Billedkvalitet

55 tommers udgaven af PUS6503 anvender et LCD-panel af typen IPS (In-Plane Switching), som er kendt for at give en bred betragtningsvinkel uden stor forskel på farverne i forhold til, hvor man sidder.

Det oplevede vi også i praksis: Skærmen er lysstærk og farverne koncise, uanset om vi sidder lige foran den eller godt ude til siden. Det er værd at tage med, hvis man har en stor stue med mange siddepladser (og ikke har råd til et OLED-tv!).

Philips har også rigtig god skarphed: Der er ingen tvivl om, at vi har med en vaskeægte 4K-skærm at gøre. PUS6503 får virkelig detaljerne frem i en 4K-serie som Breaking Bad og bringer os så tæt på personerne, at vi kan spotte mindre flatterende detaljer i deres hud!

PUS6503 må klare sig uden Philips’ heftige P5-processor. Her er det i stedet den noget enklere Pixel Precise Ultra HD Engine, der håndterer billedprocesseringen. Ikke desto mindre oplevede vi, at tv’et har god støjreduktion med meget lidt grums eller komprimeringsartefakter at se.

Der, hvor 6503 kommer lidt til kort i forhold til dyrere Philips-skærme, såvel som nogle af konkurrenterne, er på bevægelser. Mens vi er vant til at se glatte og sømløse bevægelser fra Philips, har PUS6503 en mere staccato-agtig billedgengivelse, der er præget af rykken og hakken, når kameraet panorerer hurtigt.

På den positive side har Philips-skærmen god kontrast. PUS6503 understøtter HDR-videoformatet og skifter automatisk til den rigtige tilstand, når vi ser Netflix-serier med HDR. Den kontrastrige Star Trek: Discovery ser imponerende ud med stor spændvidde fra mørkt til lyst.

Som de fleste LCD-skærme har PUS6503 visse udfordringer med HDR: For at få brugbar lysstyrke må panellysstyrken/bagbelysningen knaldes op på maksimum, og det medfører, at det, der normalt skal være sort, fremstår temmelig gråt! Her havde Ambilight-lyset afgjort hjulpet på oplevelsen af farver og kontrast, tænker vi.

Alt i alt leverer 55PUS6503 klart godkendt billedkvalitet, men det er så også det.

Lydkvalitet

Philips 55PUS6503 har et relativt standard lydsystem: Stereo fuldtonehøjttalere monteret på undersiden og 2 x 10 watt udgangseffekt. Den lyd, der kommer ud, er temmelig tynd, uden særlig meget knald på bastonerne. Musik og film lyder tamt, men stemmegengivelsen er fin, og tv’et kan spille højt og klart uden for meget forvrængning.

De, der vil have mere fyldig lyd, gør klogt i at overveje en separat soundbar med subwoofer.

Konklusion

Her får du et brugbart budget-tv fra Philips, som desværre mangler lidt af “Philips-identiteten”. Det farverige Ambilight-lys mangler, og det samme gør de superglatte bevægelser, vi kender fra dyrere Philips-modeller. Skarphed, farver og kontrast ser fint ud, men PUS6503 mangler det “lille ekstra” for at skille sig markant ud i prisklassen.

Læse hele artikkelen? eller bliv medlem af LB+.

Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk

LB+ inkluderer
  • Over 5.000 produkttests
  • Undgå fejlkøb med vores råd og guides
  • Deltag i L&B-forummet med andre lyd- og billedentusiaster
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Altid opdateret på sidste nyt
  • Nyhedsbrev direkte i din indbakke
  • L&B TechCast – en podcast af Lyd & Billede
  • Ingen bindingsperiode – opsig, når du vil!

Vi tester for dig!

3 uger 3 kr
(prøveperiode, ingen bindingstid.)
12 Måneder 672 kr
(du sparer 216 kr)
12 Måneder 895kr
(med 11 utgaver af magasinet)
forfatter

Audun Hage

(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv en kommentar

forfatter

Audun Hage

(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.
Google lancerer ny version af Chromecast Denne nye gadget fra Google kan være en overkommelig og smart opgradering til dit gamle TV.
Knivskarp 8K OLED fra LG Med samtlige de kvaliteter, vi kender fra OLED, kombineret med knivskarp 8K-opløsning, er denne topmodel fra LG noget af det sejeste, vi har set!
Nu kommer Allente til Android TV Giver bl.a. mulighed for at streame flow-TV og købe eller leje indhold.
Glimrende OLED-TV Med strålende billedkvalitet og krystalklar lyd direkte fra tv-skærmen, er Sony A80K et imponerende TV - meget tæt på den dyrere A95K!
Beosound Theatre er Bang & Olufsens nye soundbar B&O's hidtil sejeste soundbar understøtter 7.1.4 kanalers Dolby Atmos surroundlyd, og den er skræddersyet til LG's OLED fjernsynsmodeller.
Tjek lige de nye fjernsyn fra Philips Topmodellerne OLED+937, OLED+907 og PM9507 lover gnistrende god billedkvalitet – med Ambilight-lys og lyd fra Bowers & Wilkins.
Følg Lyd & Billede