Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Apple iPhone 6

En ny start for iPhone

Dette er en iPhone, der kan lokke desertørerne tilbage iFolden.

Skrevet af / 01/10/2014 - 16:06
Apple iPhone 6
Jonas Ekelund

Så kom endelig den nye iPhone-model med meget større skærm og nyt design. Den er rimeligvis hurtigere og tyndere end før og har fået et lidt bedre kamera. Men spørgsmålet er, om det er nok? Apple følger trop på features, men hvor er alle de innovative og overraskende funktioner, som vi forventer? Vi følte os skuffede, men efter et par dages brug, måtte vi alligevel overgive os og indrømme, at vi blevet forelskede i iPhone 6. iPhone6_PF_SpGry_iPhone6_PB_SpGry_iPhone6_PSL_SpGry_Homescreen-WEB

 

Udseende og konstruktion
Som sædvanlig har Apples designere gjort et fremragende stykke arbejde. Telefonen føles godt i hånden takket være valget af materialer og de ​​afrundede kanter. Men det forstyrrer, at kameralinsen stikker ud, hvilket får mobiltelefon til at rokke, når den ligger på et bord. Et andet problem med bagsiden er mere æstetisk. Da antennerne nu er anbragt på bagsiden, har det været nødvendigt at indsætte to plasticstriber, og det ser simpelthen dårligt ud.

iphone6-gallery1-2014

Den større skærm indebærer, at telefonen er blevet meget større end før, men det er samtidig den tyndeste iPhone nogensinde. Vi ville egentlig have foretrukket, at den havde været lidt tykkere. Det havde nemlig løst problemet med linsen, givet plads til et større batteri og gjort kroppen mere modstandsdygtig mod bøjning. Selv om risikoen for sidstnævnte er overdrevet. Alt dette kan naturligvis løses med et cover, men det føles trist at være nødt til at bruge det.

 

Skærmen
Jo længere tid der er gået, desto mere forældet og lille er skærmen på iPhone 5S forekommet. Derfor er det virkelig en fornøjelse endelig at få en iPhone med en anstændig skærmstørrelse i hånden. Man har også øget opløsningen for at bibeholde Retina-skarpheden. Apps, beregnet til det nye skærmformat ser godt ud, og også ældre skaleres flot. Det eneste spørgsmål er, hvorfor Apple ikke har taget springet til Full HD, frem for at skulle holde styr på endnu en opløsning.

display_innovation_large

Kvaliteten af skærmen kan der bestemt ikke klages over. Det allerede lysstærke IPS-panel er nu blevet endnu bedre, så det er lettere at læse skærmen i sollys. Også kontrast og farvegengivelse er ganske udmærket. Selv om Apple på nogle punkter må se sig slået af Samsung og Sony, er dette absolut en af de bedste mobilskærme på markedet.

Kamera
Apple har altid prioriteret nem håndtering frem for mange funktioner. Men selvom der stadig langt hen af vejen er tale om et peg-og-skyd-kamera, så er der nu flere muligheder end nogensinde før. Der er nu en særlig time-lapse-mode samt forbedret Panorama og slowmotion-video, der nu er i stand til at filme 240 billeder per sekund. Man kan også justere eksponeringen med en simpel fingerbevægelse. Redigeringsautomatikken har fået flere muligheder, men er stadig beundringsværdig simpel.

camera_left_large

Den store nyhed med kameraet er, at det bruger fasedetektering til at finde fokus, noget som Apple kalder fokuspixel. Og det går voldsomt kvikt af en mobiltelefon at være, og fungerer også under optagelse. I svag belysning produceres fuldt brugbare billeder med mindre støj og flere detaljer end før. I dagslys får man som hidtil skarpe og levende billeder med god farve. iPhone fortsætter dermed med at have det kamera, der giver de mest succesfulde billeder.

iPhone-6-sushi-dark-web

iPhone-6-sushi-bright-web
Billeder af mad er populære, uanset om lyset er godt eller dårligt.

Lyd
Musikafspilleren har desværre ikke fået nogen tydelig forbedring, men med så mange andre gode musik-apps på markedet, betyder det ikke så meget. Højttalerlyden er blandt de bedre, selvom du stadig kun får mono. Med hovedtelefoner får du en god og kraftfuld lyd. Men opkøbet af Beats Audio har indtil videre ikke sat sig nogen spor. Vi ser virkelig frem til at lytte via et par hovedtelefoner med Lightning-stik for at høre, hvor stor en forskel det gør.

Brug
Den øgede skærmstørrelse giver plads til flere ikoner på skærmen, og man kan se mere af websiderne på en gang. Det er en mere dramatisk forbedring, end du måske tror. I hvert fald bruges iPad’en nu ikke så meget som før, da iPhone nu er helt tilstrækkelig, selv derhjemme på sofaen.

At være i stand til at dobbeltklikke på Home-knappen for at flytte ikoner inden for tommelfingerrækkevidde er praktisk, men ikke så nødvendigt som på Plus-modellen.

smart_right_large

Det, som først og fremmest gør den nye iPhone brugbar, er imidlertid det nye iOS 8. At kunne svare direkte på beskeder, diktere svar og bruge sit eget tastatur er meget praktisk. Med flere kilder er søgning også blevet meget mere nyttig. Vi synes også godt om helse-app’en, som udnytter barometermåling af højdeforskelle. Og for dem, der kører MacOS er integrationen mellem computer og mobil eksemplarisk.

sensors_large

Desværre er mange af forbedringerne ikke brugbare for os her højt mod Nord. Ordforslag under skrivning virker kun på engelsk, og stemmestyringsprogrammet Siri forstår stadig ikke vores mærkelige sprog. Det trådløse betalingssystem Apple Pay er en spændende teknologi, som virkede beundringsværdigt godt under demonstrationerne. Men vi er skeptiske over for, om Apple vil have held til at overbevise banker og butikker om, at de skal introducere det i Skandinavien inden for en rimelig årrække.

Ydelse
Den nye 64-bit A8 processor skulle være mere energieffektiv end sin forgænger, men der er bestemt ikke noget galt med kræfterne. I Geekbench satte den ny rekord med 1.612 point på single-core og 2.883 i multi-core. 3D-grafik er blevet næsten 20 procent hurtigere. Og så har vi desuden fået dobbelt så hurtig overførsel takket være den nyeste Wi-Fi ac-standard. Desværre fik vi ikke få nogen resultater i Browsermark, men vi vender tilbage.

iPhone-6-geekbench

Selv om det er vanskeligt at foretage en præcis måling og sammenligning af batteriets levetid, oplevede vi efter få dage en klar forskel i sammenligning med iPhone 5S. Sidstnævnte har brug for daglig opladning, imens de nye 6’er-modeller ikke havde nogen problemer med at klare sig i to dage. Så der er virkelig hold i Apples påstande om en mere strømbesparende arkitektur. Og havde de tænkt batteribesparelsen ind i iOS8, havde den sikkert kunnet køre endnu længere.

Konklusion
De, som tidligere har afvist iPhone på grund af dens håbløst lille skærm, må nu tænke sig om en ekstra gang. Det handler ikke kun om, at iPhone 6 har fået flere pixels, men om, at den har fået flere anvendelsesområder. Den har også en af ​​de bedste skærme på markedet, og et af ​​de hurtigste og mest pålidelige kameraer. Og takket iOS 8 er telefonen blevet om muligt endnu nemmere at bruge. Apple er måske ikke længere de første, men spørgsmålet er, om ikke de er de bedste.

Home mener

Skærmen er fremragende, og har endelig fået en brugbar størrelse. Som sædvanlig kan man mærke, at der er tale om en absolut topmodel. Den er hurtig som syv sytten og har bedre batteritid og kamera. Kameraet har ikke optisk billedstabilisering som på Plus-modellen. NFC virker kun med Apple Pay. Og designet er ikke så stilrent som forventet.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Kongen af prisvenlige mobiler er tilbage

Foldbar (næsten) uden at gå på kompromis

Ikonisk mobil er tilbage

Samsung er i fare for at Motorola overhaler indenom

Huawei Honor er tilbage!

Større og hurtigere

Verdens hurtigste og dyreste iPad

Det hele for det halve?

Den nyeste Sony Xperia 1 VI er knap så unik som forgængerne

Det bedste kinesiske alternativ til Samsung Galaxy S24 Ultra, men …

Hvad skete der med Edge?

Lang batterilevetid, lav pris og gode funktioner

Scroll to Top