TESTSamsung Galaxy A80

Spændende kamera­eksperiment

Takket være det roterende kamera kan man tage fremragende selfies, men ulemperne vejer tungt.
Karakter
Samsung Galaxy A80
Lyd & Billede mener
Fremragende selfie-kamera takket være roterende hovedkamera. Heldækkende skærm. God batterilevetid.
Ingen hukommelseskortplads. Ikke beskyttet mod fugt. Middelmådig ydelse og ditto fotokvalitet.
Specifikationer
  • Operativsystem: Android 9 Pie
  • Skærm: 6,7" S-AMOLED, 2400 x 1080 (393 ppi)
  • Processor: 2,2/1,8 GHz Snapdragon 730 octa-core
  • Hukommelse: 8 GB RAM / 128 GB lager
  • Kameraer: 48 Mp 26 mm f/2.0 / 8 Mp 12 mm f/2.2
  • Trådløst: 4G LTE Cat 11, Wi-Fi 5 (ac), Bluetooth 5.0, NFC
  • Mål og vægt: 165 x 77 x 9,3 mm / 220 g
  • Batteri: 3700 mAh, 25 W hurtigopladning m. USB-C
  • Web: samsung.dk
forfatter

I foråret lancerede Samsung et arsenal af mellemklassemobiler som svar på konkurrencen fra Kina. Den dyreste og mest anderledes er Samsung Galaxy A80, som har en skærm uden udstansning til selfie-kameraet. Når man skal tager en selfie, hæves den motoriserede bagside, og de to hovedkameraer vendes mod brugeren. Denne komplicerede løsning gør A80 til testens tykkeste og tungeste telefon.

En anden konsekvens er, at resistensen påvirkes. Den er selvfølgelig ikke beskyttet mod fugt, og det er nok kun et spørgsmål om tid, før snavs trænger ind i mekanismen. Men den virker i det mindste ikke skrøbelig, og den kan tåle hårdhændet behandling væsentlig bedre, end man kunne frygte.

Den manglende udstansning til selfie-kameraet gør, at skærmen virkelig går fra kant til kant og giver et imponerende indtryk, især da den er så stor.

Fordi det mere avancerede hovedkamera også bruges til selfies, er det svært at finde nogen konkurrenter, der kan slå den på det punkt. Portrætindstillingen er fremragende, selv om den af uransagelige årsager insisterer på at bruge skærmen som blitz.

Problemet er, at kameraerne ikke imponerer ved almindelig brug, og i mørke var den en af de dårligste i testen. Det ser i høj grad ud til at skyldes dårlig software, hvilket er underligt, da Galaxy S har glimrende software.

Samsung har sat en af de bedre Snapdragon-processorer i mellemklassen i A80, hvilket lyder fornuftigt. Problemet er bare, at i denne prisklasse har konkurrenterne faktisk råd til at bruge premium-processorer. Resultatet er, at den er næsten lige så langsom som den væsentlig billigere Motorola One Zoom.

Den grafiske ydelse er lidt bedre, men stadig langt bagefter konkurrenterne i samme prisklasse. Heldigvis er batterilevetiden god, og den oplades meget hurtigt.

Konklusion

I jagten på en mobil med en forside, der kun består af skærmen – helt uden forstyrrende kamera – har Samsung fundet en unik løsning. Frontkameraet skydes op over kanten og vendes mod brugeren! Dermed anvendes det bedste kamera hele tiden.

Desværre er vi ikke særlig imponeret over ydelsen eller billedkvaliteten til denne pris. Hvis man er Instagram-model og tager selfies hele dagen, kan den være fristende. Men til almindelig brug er telefonen mere sjov end god.

Læs alle artikler i 1 måned for 39 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Også i denne test:

Sony Xperia 5

Mere lommevenlig ­topmodel

På alle områder undtagen navnet er det den kompakte version af Xperia 1, som vi har ventet på.

God resistens. Fleksibelt smalt format. God ydelse. Fremragende som videokamera.
Forfærdelig glat! Svært at nå toppen af skærmen. Kameraet er sakket bagud.

OnePlus 7T

Prisbillig præstation

Snublende tæt på Pro-modellen, der kun er et halvt år gammel, og i nogle tilfælde bedre.

Den hurtigste Android-mobil! Lækre bløde skærmanimationer. Imponerende hurtigopladning.
Ingen hukommelseskortplads. Ikke beskyttet mod fugt. Kameraet er stadig ikke i top.

Motorola One Zoom

Stor zoom til lille pris

Motorola har sparet de rigtige steder og giver enestående ­værdi for pengene.

Fantastisk batterilevetid. Prisgunstig. Fleksibel brugerflade. Ingen store ulemper.
Ikke beskyttet mod fugt. Middelmådige mørkebilleder. Stor kameraklods.

Huawei P30

Glimrende zoom

Havde det ikke været for storebror P30 Pro, ville vi have endnu større ros til kameraet.

Fremragende kamera og 3x zoom. God skærm og ditto batterilevetid.
Ikke specielt resistent. Atypisk hukommelseskortformat. Usikre opdateringer fra Google.

Apple iPhone 11

Den fornuftige ­iPhone-model

Næsten alle fordele og få ulemper til en markant lavere pris end luksusmodellen.

Trådløs opladning. Fremragende kamera. Lynhurtig. Vandtæt.
Stadig lige lovlig høj pris. Hurtigoplader er ekstraudstyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Jonas Ekelund

(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.